Virksomhedsomdannelse

Abstract

En virksomhed kan etableres i selskabsform eller personligt regi. Der kan være fordele og ulemper ved begge virksomhedsformer, og man bør derfor tage den enkelte situation i betragtning ved valg af virksomhedsform. Der er flere administrative krav ved at drive en virksomhed i selskabsform, da der er en række lovpligtige dokumenter, der skal foreligge såsom vedtægter, ejerbog, stiftelsesdokument mv. Der er ligeledes også krav om, at der skal offentliggøres en årsrapport, hvilket der ikke er krav om ved en personlig drevet virksomhed. Stramningerne i virksomhedsordningens reglerne i 2014 har betydet, at flere virksomheder siden er blevet omdannet til selskab. Stramningerne indebar, at det fremadrettet ikke var muligt at optage lån i privatregi mod sikkerhed i virksomhedens aktiver, i stedet for at trække overskud ud til personlig beskatning. Sikkerhedsstillelserne anses herefter som en hævning og dermed en forhøjelse af ejerens personlige indkomst svarende til værdien af sikkerhedsstillelsen. Drives der virksomhed i selskabsform, er det dog muligt, at man som ejer, kan stille sikkerhed i sine aktier eksempelvis ved optagelse af lån i privat regi. Dette er en af fordelene ved at drive virksomhed i selskabsform, efter stramningerne i virksomhedsordningen kom i 2014. Samtidig er reglerne for, hvornår der må opspares overskud i virksomheden ændret, idet det ikke længere er muligt at opspare overskud, så længe indskudskontoen er negativ. Ved negativ indskudskonto kommer hele det skattemæssige overskud til beskatning som personlig indkomst. Først når indskudskontoen er nul eller positiv, kan der igen opspares overskud i virksomhedsordningen. En negativ indskudskonto er et udtryk for, at der enten er privat gæld i virksomhedsordningen, eller at der er hævet mere, end der er tjent.1 Det kan være et naturligt sted i en virksomheds livscyklus, at de på et tidspunkt ønsker at omdanne til et selskab grundet ønsket om yderligere vækst, mindre risiko, signalering mv. Det er derfor muligt, at en virksomhed drevet i personligt regi, kan omdannes til et selskab. Omdannelsen kan ske efter to omdannelsesmetoder. Enten kan omdannelsen ske skattefrit efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven, eller det kan ske skattepligtigt efter de almindelige afståelsesbeskatningsregler. På det tidspunkt hvor overdragelsen er foretaget fra virksomhed til et selskab, vil virksomheden blive drevet i selskabsform, hvilket blandt andet betyder, at beskatningen sker hos selskabet i stedet for ejeren. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse sker der succession i de aktiver og passiver, der overdrages fra den personlige virksomhed til selskabet. Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at en skattefri virksomhedsomdannelse kun kan gennemføres, såfremt bestemte forudsætninger er opfyldt. Derudover stilles der også særlige krav til den skattefri metode til selve gennemførelsen af omdannelsen. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt ved omdannelsen, bliver omdannelses anset for værende skattepligtig, med de konsekvenser det har. Det er vigtigt at have sig for øje, at den skattefri omdannelsesmetode ikke er skattefri, men at der blot er tale om en skatteudskydelse. Denne metode kræver derfor ikke en stor likviditet her og nu, men først i fremtiden når anparterne afstås. Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse bliver omdannelsen ligestillet med et almindeligt salg til en uafhængig tredjemand, hvorfor dette også kaldes for afståelsesprincippet. Virksomhedens aktiver og passiver bliver overdraget til selskabet til handelsværdier. Denne omdannelsesmetode har betydning for ejerens indkomstopgørelse, da den bliver påvirket af en fortjeneste eller et tab ved afståelsen. Omdannelsesmetoden kræver derfor stor likviditet, da den medfører en beskatning her og nu. Det er helt centralt i forbindelse med en virksomhedsomdannelse fra personlig regi til selskabsregi, at det overvejes hvilke konsekvenser en virksomhedsomdannelse har, og hvad ønsket er med omdannelsen. Det skal afklares, hvilken betydning en senere afståelse af selskabet har, herunder efterfølgende lønbeskatning, konsekvens af hævninger i selskabet (ulovligt aktionærlån), ændring af medarbejderkontrakter, omskødning af ejendomme mv. Der bør ligeledes tages stilling til, om en omdannelse kan have uhensigtsmæssigheder. Afgangsprojektet vil tage udgangspunkt i en fiktiv personlig virksomhed ”Hansen & Jensens Tømrer I/S”, hvor ejerne har gået med overvejelserne om en virksomhedsomdannelse. Begge virksomhedsejere er indtil nu blevet beskattet efter virksomhedsskatteordningens regler. Som følge af at virksomhedens aktivitet og omfanget er vokset de seneste år og dermed forøget risiko. Ejerne har overvejet, om det derfor vil være mere hensigtsmæssigt at drive virksomheden i selskabsregi. Ejerne er først blevet opmærksomme på muligheden for virksomhedsomdannelse efter balancedagen 31.12.18.