The Impact of Reference-dependency on Outcomes: A Theoretical Analysis of the Interplay between Utility, Effort, Reference Points and Bunching Phenomena

Abstract

Denne afhandling er et teoretisk udgangspunkt på ”bunching” fænomenet som ses i litteraturen og ofte bruges som en empirisk metode til at opfange mønstre. Det går forsimplet ud på at mennesker har en tendens til at flokkes på den ”korrekte” side af et referencepunkt eller en målsætning. Dette er er resultat af referenceafhængig adfærd.
Afhandlingen er stærkt inspireret af en empirisk forskningsartikel der undersøger referencepunkter og bunching hos maratonløbere, her ser man en tendens hos maratonløbere som flokkes omkring runde tal, som fungerer som referencepunkter for løberne. Dette er en adfærdsmæssig anormalitet, som ses empirisk mange steder i litteraturen.
Denne afhandling bruger eksisterende og tidligere brugt empiri om maratonløbere i USA og ny empiri om sprintere i Danmark som motivation. Med dette som motivation udvikles der en matematisk model der forsøger at forklare hvordan referenceafhængighed har en indflydelse på individers performance, hvordan denne adfærd resulterer i bunching og hvordan dette kan forklares med eksisterende teorier samt hvordan det matematisk kan modelleres i samspil med teori.
Der udvikles en matematisk model der forklarer at denne adfærd kan forklares ved at mennesker optimerer egen planlagte præstation i de arenaer hvor de har et incitament til at yde deres bedste, baseret på deres egen indsats.
Der bliver vist at individer vil indgå i kontrakter med dem selv om at slå referencepunkter, men kun hvis de tror på at de har mulighed for at slå disse referencepunkter. De vil også have incitament til at opdatere referencepunkter hvis det viser sig at de kan nå en ny milepæl, men de vil ikke opdatere et referencepunkt til et nyt (sværere) referencepunkt, hvis ikke de tror på de kan nå en milepæl. Der bliver også vist at når mennesker får mulighed for at kontrollere egne referencepunkter og der er en positiv nytte i at vælge et højt referencepunkt på baggrund af social status, egen glæde eller andre ting, vil et individ vælge så højt et referencepunkt som muligt, så længe det er muligt for individet at slå dette referencepunkt med sin egen præstation. Det betyder at individet aldrig vil vælge et referencepunkt der er højere end egen planlagte (forventede) præstation.
Modellen er præsenteret så det er muligt for læseren at følge udviklingen og dermed vises der 4 versioner af modellen. Modellerne er bygget op af teorierne: Expected Utility Theory, Prospect Theory, Endowment effect, Habit formation og Incentive theory. Alle disser teorier gennemgås i et kapitel der kan læses som et systematisk litteratur review.