The Gender Gap in Voting: Shaping American Politics

Abstract

I det amerikanske præsidentvalg i 2012 stemte størstedelen af de kvindelige vælgere på præsident Barack Obama fra Det Demokratiske Parti, mens størstedelen af de mandlige vælgere stemte på modkandidaten Mitt Romney fra Det Republikanske Parti. De nuværende kønsforskelle i vælgeradfærd, hvor kvinder foretrækker Demokraterne og mænd foretrækker Republikanerne, har været til stede i hvert præsidentvalg siden 1980. Formålet med dette speciale er derfor at opnå en forståelse for kvinder og mænds vælgeradfærd i det amerikanske præsidentvalg i 2012. Problemformuleringen er følgende: - Hvorfor var der signifikante kønsforskelle i det amerikanske præsidentvalg i 2012? Den kvantitative metode udgør grundlæggende tilgangen til specialets dataindsamling, idet den er kendetegnet ved at indsamle større mængder af numerisk data. Derved er det muligt at generalisere om en gruppe mennesker eller forklare et bestemt fænomen. Fokusset i specialet er at analysere de forklaringer, som litteraturen giver for kønsforskelle i vælgeradfærd i USA. Disse forklaringer omhandler Det Republikanske Partis ”krig mod kvinder”, amerikanske mænds ændrede partitilknytning, økonomiske faktorer, forskelle mellem ansatte i den offentlige og den private sektor samt ægteskabsstatus. For at sætte mine resultater ind i den rette kontekst, anvender jeg tre teoretiske tilgange til vælgeradfærd. Hver især fremhæver de forskellige forklaringer på vælgeradfærd, henholdsvis betydningen af placering i den sociale struktur, psykologisk identifikation med partier og partiledere samt det rationelle nyttemaksimerende valg. Kvindelige vælgere tog afstand fra Det Republikanske Parti i det amerikanske præsidentvalg i 2012 på grund af en række ekstreme udtalelser fra Mitt Romney og andre af hans partifæller. Kvinderne frygtede, at det sociale sikkerhedsnet var i fare og dermed deres økonomiske velfærd. Præsident Obama drog nytte af dette, og hans kampagne fokuserede primært på de kvindelige vælgeres problemstillinger. 3 Størstedelen af amerikanske mænd, i særdeleshed hvide mænd, har stemt på Det Republikanske Parti siden præsidentvalget i 1980, hvor de forlod Demokraterne. I 1970erne var USA præget af dårlig økonomi, internationale spændinger og en høj arbejdsløshed blandt hvide mænd fra arbejderklassen. Da præsident Jimmy Carter fra Demokraterne ikke havde været i stand til at løse problemerne, bakkede amerikanske mænd op om Ronald Reagan og Det Republikanske Parti i 1980. Reagan så potentialet i mænd og ønskede at forbedre deres økonomiske forhold. I gennemsnit tjener amerikanske kvinder mindre end mænd og er mere tilbøjelige til at leve i fattigdom. Fordi kvinder er fattigere end mænd, er de mere afhængige af sociale ydelser. Desuden er størstedelen af kvinder ansat i jobs, hvor de hjælper andre, og i den offentlige sektor, som er to jobområder kendetegnet ved lavere lønninger. Økonomisk egeninteresse får dermed amerikanske kvinder til at favorisere Demokraterne, da Det Republikanske Parti ønsker at skære ned på størrelsen af den offentlige sektor. Amerikanske vælgere, der er gift, stemmer fortrinsvist på Det Republikanske Parti. Ægtefolks værdier passer bedre med Republikanerne, da partiet repræsenterer et mere konservativt og traditionelt billede af en familie, som består af en mand og en kvinde med børn. Men fordi antallet af amerikanere, der bliver gift, er faldet, tiltrak vælgernes civilstand sig meget opmærksomhed i præsidentvalget i 2012. Størstedelen af ugifte kvinder er alenemødre, tilhører en etnisk minoritet og er fattigere end gifte kvinder. Disse demografiske grupper stemmer fortrinsvist på Det Demokratiske Parti. På baggrund af analyserne konkluderes det, at kvinders ændrede værdier og interesser i forhold til tidligere præsidentvalg var den primære årsag til kønsforskelle i det amerikanske præsidentvalg i 2012. Den gennemsnitlige amerikanske kvinde har forandret sig relativt meget siden 1980, og det var afgørende for resultatet af præsidentvalget. Kønsforskelle har afgjort påvirket amerikansk politik. Fremtidige præsidentkandidater er nødsaget til at vægte kvindelige vælgeres problemstillinger højere, hvis de ønsker at vinde valget, eftersom en højere procentdel af amerikanske vælgere er kvinder end mænd.