The Environmental Responsibility of Business?

Abstract

Siden starten af 2010’erne har litteraturen inden for CSR stipuleret, at der er et øget forventningspres på virksomhederne for at bruge deres indflydelse til at påvirke deres leverandører og samarbejdspartnere til at påtage sig et større miljømæssigt ansvar. Dette speciale undersøger, hvordan dette forventningspres har påvirket virksomhedernes formidling af dette ansvar gennem en undersøgelse af udviklingen i opfattelsen af danske virksomheders miljøansvar mellem 2014 og 2024. Dette gøres gennem en indholdsanalyse af bæredygtighedsrapporter fra fem store danske virksomheder samt nyhedsmediernes dækning af disse virksomheders miljøansvar. Til at måle udviklingen i opfattelsen af danske virksomheders miljøansvar anvendes en teoriramme, der kategoriserer grænsen for virksomheders ansvar og hvilken type ansvar, der tages. Teorirammen er baseret på eksisterende litteratur om ansvar for menneskerettigheder, kombineret med litteratur om virksomheders miljøansvar. Analysen viste, at virksomhederne i større grad rapporterede om at minimere negative miljømæssige påvirkninger blandt deres leverandører og samarbejdspartnere i 2024, end de gjorde i 2014. Samtidig var det, der fyldte mest i virksomhedernes rapportering, at nedbringe negative miljømæssige påvirkninger i deres egen produktion. Når medierne berettede om virksomhedernes miljømæssige tiltag, var der større sandsynlighed for, at de roste virksomhederne for at tage et miljømæssigt ansvar, end at de kritiserede dem for manglende ansvarstagen. Størstedelen af spaltepladsen i nyhederne blev også brugt på den påvirkning, der kommer fra virksomhedernes egen produktion, selvom størstedelen af miljøpåvirkningerne stammer fra den produktion, der indirekte bidrages til hos leverandører i virksomheders værdikæde. Begge disse faktorer kan give befolkningen et indtryk af, at virksomhederne gør mere for at tage et miljømæssigt ansvar, end det reelt viste sig i analysen af CSR-rapporterne, hvor mål og snak udgjorde en stor del af rapporteringen sammenlignet med de rapporterede handlinger. I modsætning til den forventning om øget ansvar, der fremsættes i litteraturen, var der næsten ingen beskrivelser af initiativer, der havde til formål at bidrage positivt til miljøet – altså handlinger, der går ud over blot at minimere negativ miljøpåvirkning og bidrager med mere, end der ødelægges gennem produktionen. Tilbage står specialet med spørgsmålet om, hvad der så skal til for at drive virksomhederne mod et øget miljøansvar, når det forventningspres, der har hersket, ikke har været tilstrækkeligt til at fremme denne udvikling.