Social Media Usage in the USA in Comparison to Denmark

Karen M. D Jørgensen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Dette speciale belyser brugen af sociale medier og diskuterer hvorfor brugen af sociale medier er mere udbredt i USA end i Danmark. Det er et komplekst spørgsmål at svare på, da sociale medier har forskellige formål og måder at brugerne kommunikere på varierer fra land til land og kultur til kultur inkl. USA og Danmark. Dette speciale fokuserer på de fire største sociale medier i Danmark og USA: Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn. Både i USA og Danmark er der et højt niveau af internet adgang og borgerne i begge lande bruger sociale medier. Og på trods af at udbredelsen af internet i hjemmene i Danmark er højere i end i USA, er brugen af sociale medier mere udbredt i USA. Det gør det muligt i stor udstrækning at udelukke internet penetration rates som en forklarende variabel på forskellene i brugen af sociale medier. Specialet har derfor valgt at analysere vha. Hofstedes ”Cultural Dimension”, Rogers ”Diffusion of Innovation” og Katz, Blumler, Gurevitch and Herzogs ”Uses and Gratification” teorier for at finde de mulige argumenter for årsagerne til at sociale medier er mere anvendt i USA end i Danmark. I begge lande er Facebook det mest anvendte sociale medie og unge den største brugergruppe i begge lande. Selvom brugen af Facebook er høj i begge, er der flere brugere pr. 1000 internet brugere i USA end Danmark. I modsætning hertil er der stor forskel på brugen af Twitter, der er langt mere udbredt i USA end i Danmark. For LinkedIn, er det daglige brug mere end dobbelt så stort blandt amerikanske brugere i forhold til danske. For det daglige brug af Twitter er forskellen endnu større. Specialet argumenterer at årsagerne til de forskellige brugsmønstre primært skal findes i at Danmark bygger på en gruppekultur - og at USA er en individuel kultur. Det forklarer hvorfor specielt Twitter og LinkedIn er langt mere udbredt i USA end i Danmark, da Twitter, Instagram og LinkedIn er særdeles ”jeg” fokuseret medier. Den daglige brug af sociale medier er større i USA hvilket kan argumenteres med at amerikanerne har større tendens til at promovere sig selv, hvilket sociale medier tillader. Endvidere tillader sociale medier direkte adgang til kendtes personligheder. Dette er særdeles attraktivt for amerikanere. Derudover er der den umiddelbare primære årsag til hvorfor, der er flere amerikanske brugere af sociale medier end danskere tilliden til sociale institutioner. Danskere har meget mere tillid til traditionelle nyhedsmedier end amerikanere. De manglende offentlige talerør giver et større behov for den enkelte amerikaner til at skabe debat på sociale medier hvor de kan blive hørt. Endvidere er amerikanerne generelt mere udadvendte og debatlystne end danskere. Dette ses i amerikanernes større brug af dele og kommentar funktionerne i de sociale medier. Det kan også argumenteres at den væsentligt større amerikanske økonomi resulterer i at de sociale medier udvikles i USA og bliver designet til et kulturelt amerikansk publikum. Samtidigt benyttes sociale medier mere af både regeringen og firmaer i USA. Dette skaber synlighed og indhold som ikke eksister i det danske sociale medie billede. Alt i alt betyder dette at USA får en større brug af sociale medier end Danmark.

EducationsMaster of Business, Language and Culture, Intercultural Management, (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2018
Number of pages93
SupervisorsEdward Ashbee