Skattemæssig behandling af forskning og udvikling

Camilla Olsen & Pernille Qvist Olsen

Student thesis: Diploma thesis

Abstract

I en tid med stigende globalisering er det vigtigt for Danmark at være konkurrencedygtige og innovative. Det betyder også, at forskning, udvikling og viden er vigtige og meget berørte emner i Danmark. EU har i deres Europa 2020‐strategi defineret en målsætning, Barcelona‐målsætningen, om, at alle medlemslande skal investere i forskning og udvikling med et beløb svarende til tre procent af landets BNP.1 Investering i forskning og udvikling er dermed en central parameter i både EU og Danmark. Danmark følger, som medlemsland, Europa 2020‐strategien og har dermed som målsætning at opfylde Barcelona‐målsætningen. Danmark har også lavet en national strategi, som lyder på, at ⅓ af de tre procent skal udføres i den offentlige sektor, mens de resterende ⅔ skal komme fra erhvervslivet.2 Med udgangspunkt i ovennævnte strategi arbejder regeringen målrettet for at fremme de danske virksomheders incitament til at investere i forskning og udvikling, da der er en generel opfattelse af, at det vil gavne samfundsøkonomien. Danmarks vigtigste ressource er viden, og derfor har forskning og udvikling været et fokusområde for Danmark i lang tid, også inden Barcelona‐målsætningen blev besluttet. Af samme årsag opfylder Danmark allerede målsætningen om de tre procent af BNP, men Danmark ønsker at fastholde denne procentdel hvert år. For at regeringen kan øge virksomhedernes motivation til at investere i forskning og udvikling og dermed fortsat opfylde målsætningen, så regulerer regeringen typisk dette ved at give virksomheder en økonomisk fordel i form af skattefradrag. Et øget skattefradrag er en sparet skattebetaling, hvilket hjælper virksomhedernes likviditet. 1 EU‐Oplysningen, Folketinget, 2018 2 Uddannelses‐ og Forskningsministeriet, 2017 Camilla Olsen & Pernille Qvist Olsen 8. maj 2019 CBS, HD(R) Side 2 af 100 Det har resulteret i, at der over de seneste år er kommet flere lovændringer til området, både indenfor skattelovgivningen, men også indenfor regnskabslovgivningen. Spørgsmålet er, om disse lovændringer og tiltag, som regeringen har indført, er gavnlige for alle virksomheder? Og er de gavnlige nok, til at virksomhederne ønsker at investere yderligere i forskning og udvikling? Eller gavner de kun de virksomheder, som i forvejen er forsknings‐ og udviklingstunge? Eftersom forskning og udvikling er et kompliceret område lovgivningsmæssigt, så kan man også undre sig over, om virksomhederne bliver oplyst tilstrækkeligt omkring lovændringerne, og om de kan forstå lovgivningen, dens formål og tiltænkte effekt, eller om det for virksomhederne bare er en tung administrativ byrde, som skubbes videre til revisorerne uden yderligere overvejelse

EducationsGraduate Diploma in Accounting and Financial Management, (Diploma Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2019
Number of pages103
SupervisorsHenrik Nielsen