Abstract
Nedenstående afhandling har til formål at belyse de problemstillinger, der kan være ved at afstå en bolig med skattefri ejendomsavance jf. EBL § 8, og hvilke betingelser der er forbundet hermed. Opgaven indeholder først en afklaring af, hvordan afståelse af ejendomme behandles i skattemæssigt henseende. Her redegøres der for det skattemæssige begreb “fast ejendom”, hvornår man anser en ejendom for afstået skattemæssigt og hvornår man beskattes heraf. Efterfølgende foretages en dybdegående analyse af, hvilke ejendomme der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Vi benytter os her af retskilder og tidligere retspraksis til at øge forståelsen for hvilke ejendomme der kan falde ind under betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og hvilken rolle ejendomsavancebeskatningslovens § 9 kan have på de ejendomme som ikke er omfattet af § 8. Efter afklaringen af hvilke ejendomme der falder ind under lovgivningen ser vi nærmere på hvornår en husstand skattemæssigt bliver anset for at have benyttet boligen, for at fastsætte hvornår ejendommen opfylder beboelseskravet. Her bliver der igen benyttet retskilder og en lang række retspraksis, for at give et indblik i, hvornår det såkaldte beboelseskrav er opfyldt. Herudover vil dette afsnit også gå i dybden med en række administrative retspraksis, som ikke direkte kan udledes af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Det sidste afsnit vil analysere det såkaldte arealkrav, som analyseres i vores sidste afsnit inden konklusionen. I dette afsnit dykker vi nærmere ned i hvilken påvirkning grundarealet har på anvendelsen af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, herudover hvordan udstykningsmuligheder påvirker skattefritagelsen. Opgaven rundes af med en konklusion på ovenstående, så vi svarer entydigt på vores problemformulering.
| Educations | Graduate Diploma in Accounting and Financial Management, (Diploma Programme) Final Thesis |
|---|---|
| Language | Danish |
| Publication date | 8 May 2025 |
| Number of pages | 71 |