Regenerative Leadership: How Progressive Leaders Make Sense of Organizational Sustainability

Abstract

Formål
I disse år opleves et stigende behov for at organisationer tager aktiv del i udviklingen af en mere bæredygtig fremtid. Med udgangspunkt i at etableret akademisk ledelseslitteratur ikke i nødvendig grad formår at forholde sig til globale bæredygtighedsudfordringer, forsøger denne kandidatafhandling at undersøge den organisatoriske ledelsesforståelse blandt ledere der aktivt forsøger at bringe en stærk tilgang til bæredygtighed ind i deres organisationer.
Metode
Med afsæt i en pragmatisk og hermeneutisk videnskabsteoretisk forståelse, forsøger specialet induktivt med en Grounded Theory tilgang at undersøge udvalgte informanters forståelse og iscenesættelse af organisatorisk ledelse. På baggrund af 12 semistrukturerede interviews foretages en iterativ kodningsproces for at analysere den indsamlede kvalitative empiriske data.
Resultater
Studiets resultater viser at informanternes forståelse af ledelse kredsede omkring tre komponenter, som de oplever som vitale for at ledere kan være i stand til at udvikle bæredygtige organisationer: (a) at interne interessenters personlige trivsel bliver prioriteret, (b) at der målrettet bliver arbejdet med et autentisk samfundsmæssigt formål, og (c) at lederens rolle og de organisatoriske strukturer bliver gentænkt. Studiet finder at disse komponenter er gensidigt afhængige og at de tilsammen udgør hvad der kan betegnes som en regenerativ ledelsestilgang.
Konklusion
På baggrund af en komparativ analyse af studiets resultater med de herskende progressive ledelsesdiskurser, kan det konkluderes at den regenerative ledelsestilgang bør betragtes som en ny ledelsesform, der særligt finder anvendelse i organisationer der proaktivt ønsker at tage hånd om globale bæredygtighedsudfordringer. I kræft af at studiet fokuserer på informanternes subjektive opfattelse af, hvordan organisatorisk ledelse bør praktiseres, er der behov for fremtidige studier, der undersøger eventuelle diskrepans med de reelle ledelsespraksisser. På baggrund af den ambivalens der opleves i både den akademiske verden og blandt informanterne omkring bæredygtighedskonceptet, afsluttes specialet med at foreslå en ny metode til at vurdere organisatorisk bæredygtighed.