Inside Higher Education: The Interaction between Rising Tuition Fees, the Valuation of an Education and Social Equality

Anne-Sophie Kernwein Thrane

Student thesis: Master thesis

Abstract

Der er i disse dage op til det Amerikanske præsidentvalg ophedede diskussioner om det Amerikanske videregående uddannelsessystem. Uddannelsesafgifterne er steget markant siden slutningen af 1970’erne, og de studerende er forgældet. På trods af høje uddannelsesafgifter strømmer de studerende, der stadigvæk har råd, til universiteterne. Statistikker viser at der i de seneste årtier har været en stigning i studerende der starter på universiteter, og stigningen forventes at fortsætte. De studerende vil tydeligvis gerne have en uddannelse, men hvilken værdi har den? Grundet de stigende uddannelsesafgifter er det især svært for de ressourcesvage at betale for en uddannelse. Derfor har de svært ved at rykke på deres plads i samfundet, og den sociale mobilitet er i fare for at blive forværret. De stigende uddannelsesafgifter er blevet grundigt diskuteret, men mange mangler en forståelse af hvad universiteterne egentlig bruger deres penge på. Der er brug for mere gennemsigtighed i universiteternes pengeforbrug for at finde ud af om de har grund til at sætte prisen for en uddannelse op. Det Amerikanske videregående uddannelsessystem og forholdet mellem aktørerne er i krise, men i hvor høj grad er der interaktion mellem de stigende uddannelsesafgifter, værdien af en uddannelse og de sociale konsekvenser? Undersøgelsen af værdien af en uddannelse viser at der er grund til at tro at en uddannelse giver en billet til den Amerikanske middelklasse. Efter at have analyseret flere spørgeskemaer fra forskellige år, tegner der sig et billede af at studerende i dag prioriteter økonomisk stabilitet, og de går på universitetet for at opnå bedre job. Dette modsætter sig hvad universiteter traditionelt prøver at lære de studerende. Universiteter startede med at være et sted for læring og dannelse. Det var en del af missionen at universiteter skulle opbygge de studerendes menneskeværd og udstyre dem med gode manérer og kritisk forståelse, så at de kunne bidrage til deres omverden i form af intelligens, velopdragenhed og respekt. 5 Specialet argumenterer for at den økonomiske krise har ændret de studerendes prioriteter hvorfor efterspørgselen for en uddannelse er høj. Her sker der en interaktion, da der med den stigende efterspørgsel sker en stigning i uddannelsesafgifterne. Dette er grundlaget i teorien om udbud og efterspørgsel, som også er illustreret i specialet. Undersøgelsen af de stigende uddannelsesafgifter tager udgangspunkt i uddannelsesinstitutionerne og deres pengeforbrug. Ud fra en analyse af fem forskellige universiteters årsrapporter, viser det sig at en anden grund til stigningen, er at der bliver brugt flere penge på aktiviteter der ikke har med uddannelse at gøre. Det viser sig at dette dog er nødvendigt for universiteterne da de må konkurrere med tusindvis af andre uddannelsesinstitutioner om det samme produkt. De føler sig nødsaget til at bruge flest penge på ekstra faciliteter som kan promovere universitetet over for potentielle studerende, og dette forbrug stiger. En anden interaktion sker når høje uddannelsesafgifter medfører alvorlige konsekvenser for samfundets lighed. Til at uddybe dette, bruger specialet Francois Bourdieu og hans teorier om kapital til at undersøge om der er præcedens for at uddannelsessystemet i USA kan bidrage til social ulighed. Ifølge Bourdieu sorterer og reproducerer uddannelsessystemet således at klasser bliver opdelt og videreført. Dem der har meget vil få meget og dem der har lidt vil få lidt. Specialet argumenter for at dette på længere sigt vil medføre social ulighed. Bourdieu bruger tre slags kapital til at forklare hvordan ressourcer kan hjælpe de stærke igennem uddannelsessystemet. Folk med økonomisk kapital kan betale sig igennem bedre uddannelser og eventuelt benytte sig af kapitalen til at blive optaget. Ligeledes kan folk med social kapital benytte sig af sit eller familiens netværk til at blive optaget på den ønskede uddannelsesinstitution, og den sociale kapital kan ligeså blive styrket gennem en uddannelse. Ydermere er folk med kulturel kapital som fisk i vandet på uddannelsesinstitutionen, da de er trænet i den intellektuelle jargon der eksisterer. Kapital bliver trænet fra den præmature vækst gennem opdragelsen, og ressourcesvage individer har typisk ikke tillært sig dette da der i familien ikke er tilført kapital fra start. Værdien af en uddannelse bliver dermed højere når den giver mulighed for at skifte plads i den sociale rangorden og der er derfor yderligere interaktion mellem værdien af en uddannelse og social ulighed.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2016
Number of pages106