Abstract
Denne kandidatafhandling har til hensigt at besvare spørgsmålet om, hvordan det danske politi og hospitalsvæsen kan lære fra hinandens tilgang til at skabe og håndtere effektivitetsforandringer
gennem kommunikation og ledelse i den offentlige mellemleders krydspres-situation. For at skabe et stærkt empirisk belæg for besvarelsen af dette udføres 18 kvalitative interviews fordelt ligeligt
mellem politiet og hospitalsvæsnet. Hermed formes afhandlingen af en socialkonstruktivistisk virkelighedsforståelse, hvori både en objektiv og subjektiv virkelighed anerkendes.
Forskningsspørgsmålet skal endvidere forstås ud fra den problematik, der ses i det danske samfund, hvori New Public Management siden 1980’erne har rettet fokus mod effektivitet, kvalitetskontrol og
besparelser, hvilket påvirker de forandringskrav, politikerne stiller til de offentlige institutioner. Disse krav frarøver de offentligt ansattes tid brugt på kerneserviceydelserne for de danske borgere, hvilket
skaber stor utilfredshed blandt især mellemledere og ikke-ledende medarbejdere. Hermed sættes særligt mellemlederne i et krydspres mellem politiske effektivitetskrav og operationelle behov.
Med afsæt i en forståelse af kommunikation som performativ søges først en indsigt i de subjektive præmisser, der ligger til grund for at skabe og håndtere forandringer, der forlanger effektivisering af
henholdsvis politiet og hospitalsvæsnet. Her fremgår det af vores data ved hjælp af Arbnor og Bjerkes (2009) konstruktionsproces, at især tilgangen til management i de to institutioner skaber forskellige
præmisser for håndtering af forandringer i relation til de negativt stemte medarbejdere. Herefter trækkes yderligere på frameworks fremsat af Ford og Ford (1995) samt Robichaud, Giroux og Taylor
(2004) for at undersøge, hvordan forandringer skabes og håndteres i de to institutioner på baggrund af disse præmisser. Her står det klart, at hverken politiets eller hospitalsvæsnets mellemledere formår
at skabe fælles forståelse for forandringerne gennem kommunikation. Som resultat heraf opstår negativ italesættelse af, og forventning til, forandringer og dertilhørende faktorer blandt begge
grupper af medarbejdere samt til dels også hospitalsvæsnets mellemledere. Dette fordrer, at selvom langt de fleste effektivitetsforandringer bliver en accepteret og vanlig del af dagligdagen i de to
institutioner grundet de politiske vilkår, formår forandringerne sjældent at blive legitime for medarbejderne, fordi de ikke giver mening i forhold til den operationelle opgave, og fordi
mellemlederne fremstår hykleriske i deres håndtering af forandringerne. Hermed identificerer vi tre ens sammenbrud i skabelsen og håndteringen af forandringer i begge
institutioner på trods af tydelige forskelle i mellemledernes kommunikation og tilgang til management. Disse er: en utilstrækkelig forandringsforståelse, negativ italesættelse og manglende
forandringslegitimitet.
Dette skaber grundlag for en diskussion af, hvordan disse sammenbrud potentielt kan udbedres gennem et ledelsesperspektiv. Her stilles der spørgsmålstegn ved, om der skal være mere fokus på
mellemlederne og deres ledelse, om mellemlederne ikke skal lede i en forandringskontekst, eller om der skal skabes et tredelt fokus på lederne, deres følgere og den kontekst, som de interagerer i. En
sådan diskussion muliggøres af vores påstand om, at ledelse opstår i kommunikation med afsæt i Alvesson og Spicers (2011b) tilgang til ledelse som et flertydigt og svært fortolkeligt fænomen.
Med afsæt i denne diskussion opstiller vi endeligt to konkluderende, tentative anbefalinger til, hvordan politiet og hospitalsvæsnet specifikt kan lære af hinandens tilgang til ledelse i den offentlige
forandringskontekst på baggrund af institutionernes største lighed og forskel. Vi foreslår derfor, at begge institutioner – med et praktisk fokus – potentielt bør fokusere på kontekst og følgere ved at
bringe politikerne og medarbejderne tættere på hinanden gennem øget forståelse samt lokal forankring af effektivitetskrav. Dertil kan mellemlederne placere sig uden favorisering af den ene
eller anden gruppering ved at fokusere på praktisk oversættelse mellem politikere og medarbejdere, hvilket gøres muligt gennem management-uddannelse og deltagelse i operationelle opgaver.
| Educations | MSc in Business Administration and Organizational Communication, (Graduate Programme) Final Thesis |
|---|---|
| Language | English |
| Publication date | 2019 |
| Number of pages | 112 |
| Supervisors | Dan Kärreman |