In Fear of Colour Revolutions: A Neoclassical Realist Study of Russia’s Colourless Foreign Policy in the Post-Soviet Space

Abstract

Siden opløsningen af Sovjetunion i 1991 har de demokratiske vinde blæst over det postsovjetiske rum, hvilket har truet Ruslands status som regional og global magtfaktor – og fundamentalt ændret dets indenrigs- og udenrigspolitiske dagsorden. Den største trussel for Rusland i denne henseende er de postsovjetiske ”farvede revolutioner”, der har indtruffet i bl.a. Kirgisistan, Georgien og Ukraine. Som en konsekvens heraf har Rusland forsøgt at modarbejde disse kræfter gennem forskelligartede strategier. Denne opgave tilsigter at analysere, hvordan Rusland reagerer på truslen fra de farvede revolutioner, hvorledes dette har ændret sig over tid med udgangspunkt i perioderne 2000-2008 og 2008-nu – og hvilke variable der spiller ind. Denne analyse vil tage udgangspunkt i neoklassisk realisme, der er en teori om internationale relationer med særlig fokus på skabelsen af staters udenrigspolitik. Neoklassisk realisme mener, at staters handlinger i det international system kan forklares ved systemiske variabler – såsom fordeling af magtkapaciteter mellem stater og andre staters intentioner eller trusler – og indenlandske variabler – såsom statens relative magt, evnen til at udvinde og bruge denne magt, grand strategies, nationalisme og ideologi. Netop disse variabler er blevet anvendt som opgavens teoretiske fundament til at belyse Ruslands udenrigspolitiske respons over for farvede revolutioner i det postsovjetiske rum. Dette er blevet gjort med afsæt i fire cases, hhv. rosenrevolutionen (2003), den orange revolution (2004), krigen i Sydossetien (2008) og Maidan-revolutionen (2014). Opgaven fandt at de ovenstående systemiske- og indenlandske variabler kan forklare Ruslands reaktionsmønstre i relation til farvede revolutioner i Georgien og Ukraine. Heri repræsenterer perioden 2000-2008 en tid, hvor Rusland reagerer internt stærkt og virkningsfuldt, og relativt svagt eksternt. I perioden er der en generel eksternalisering af russisk indenrigspolitik, hvormed dets udenrigspolitiske respons på rosenrevolutionen og den orange revolution resulterer i en markant styrkelse af den interne magtbase. I perioden 2008-nu ser man med krigen i Sydossetien og Maidan-revolutionen et eksternt langt stærkere og mere konsekvent modsvar fra russisk side i takt med, at magtbasen i Kreml, evnen til at udvinde denne magt og den nationalsikkerhedsdoktrin (Russkiy Mir og grand strategies) styrkes. Med dette ser man at Rusland udvider den interne magtbase yderligere, samtidig med at man (aggressivt) engagerer sig militært. Keywords: Russian foreign policy, post-Soviet colour revolutions, countering strategies, Rose Revolution, Orange Revolution, 2008 Russo Georgian War, Maidan Revolution.