Forsknings- og udviklingsaktiviteter

Tim Gronemann Petersen

Student thesis: Diploma thesis

Abstract

I takt med den teknologiske udvikling opstår der i Danmark flere og flere virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter, der skal bidrage til fremtidige konkurrencemæssige fordele for virksomhederne. Samtidig bliver der fra politisk side tilskyndet til forskning og udvikling i danske virksomheder med skattemæssige fordele forbundet med aktiviteter herved. Formålet med denne opgave er at sætte fokus på den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsaktiviteterne, samt hvilke problemstillinger og udfordringer der kan opstå i forbindelse hermed. Der vil indledende blive foretaget en dybdegående redegørelse med et bredt perspektiv startende med en redegørelse af årsrapporten og dens formål ifølge Årsregnskabsloven. Herefter snævres der, ind for at slutte af med en redegørelse for definitionen af forskning og udvikling, som skal danne grundlag for en gennemgang af de regnskabsmæssige regler, krav og bestemmelser som styrer virksomheders regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Den redegørende del vil fungere som fundament for den efterfølgende analyse af praksis for regnskabsmæssig behandling af forsknings- og udviklingsaktiviteter i årsrapporten af danske virksomheder i de forskellige regnskabsklasser. Efterfølgende den forudgående redegørelse og analyse vil der til sidst blive foretaget vurdering og diskussion af de problemstillinger og udfordringer, som påvirker den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsaktiviteter. På baggrund af redegørelsen, analysen og den dertil tilhørende diskussion blev det konkluderet, at den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsomkostninger er omfattet af en række regler, krav, bestemmelser og overvejelser i Årsregnskabsloven, som skal sikre, at regnskaber med forsknings- og udviklingsomkostninger giver et retvisende billede. Det blev hertil konkluderet, at der af udvalgte danske virksomheder var styr på den praktiske behandling heraf. Det blev dog også bemærket, at der kan opstå en række problemstillinger og udfordringer herved.

EducationsGraduate Diploma in Accounting and Financial Management, (Diploma Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date8 May 2023
Number of pages82