Forsknings- og udviklingsaktiviteter: En regnskabsmæssig behandling

Abstract

Denne opgave har til formål at belyse læseren om den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt de problemstillinger der forekommer i forbindelse hermed. Opgaven tager udgangspunkt i sektorerne i det danske eliteindeks OMXC25, i daglig tale også kendt som C25-indekset. Der fokuseres på om hvorvidt der kan drages tendenser på tværs af disse sektorer, samt i hvor høj grad den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsaktiviteter påvirker et selskabs nøgletal. Opgaven indledes med en teoretisk gennemgang af den regnskabsmæssige begrebsramme, og den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsaktiviteter efter den internationale regnskabsstandard IFRS. Gennemgangen beskriver hvorledes omkostninger til forskning og udvikling indregnes og måles, samt hvordan disse skal præsenteres og klassificeres i årsrapporten. Ved gennemgang af regnskabsteorien er der løbende identificeret væsentlige og praktiske problemstillinger, i henhold til den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Der fokuseres i opgaven på to problemstillinger. Den første problemstilling består af hvorvidt ledelsen i et selskab kan påvirkes af interne og eksterne forventninger, når der skal foretages regnskabsmæssige skøn. Den anden problemstilling forekommer som følge af at der i praksis opstår udfordringer ved at matche indtægter og omkostninger, i de perioder som de vedrører, hvilket står i kontrast til principperne i den regnskabsmæssige begrebsramme. Gennemgang af regnskabsteori samt diskussion af de identificerede problemstillinger, danner grundlag for opgavens empiriske analyse af C25-selskabernes regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Analysen opdeler selskaberne i sektorer og drager i denne forbindelse tendenser, for hvordan den regnskabsmæssige behandling af området behandles i den enkelte sektor. Analysen viser endvidere at nogle sektorer fremfor andre, har en større tendens for at indregne udviklingsomkostninger som et udviklingsprojekt i balancen. Det kan ud fra denne del af analysen konkluderes at forsknings- og udviklingstunge selskaber, i højere grad har en tendens for at indregne forsknings- og udviklingsomkostninger direkte i resultatopgørelsen. Den anden del af analysen undersøger i hvor høj grad ændringer i den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsaktiviteter, kan påvirke et selskabs nøgletal. Analysen påviser at der forekommer mærkbare ændringer i nøgletallene, ved ændring i behandlingen for området. Det noteres ligeledes at nøgletallene i selskaber der har et forretningsgrundlag som er baseret på forskning og udvikling, i højere grad påvirkes ved sådanne ændringer. Disse forhold bør tages i betragtning af investorer og analytikere i deres samlede vurdering af et selskab.