Fighting Urban Diabetes one Nudge at a Time

Cathrine Sophie Helena Holstein

Student thesis: Master thesis

Abstract

Formål: Formålet med denne kandidatafhandling er at undersøge hvordan Cities Changing Diabetes projektet (CCD), hvilket er grundlagt af Novo Nordisk, kan anvende nudging til at ændre unge københavneres adfærd og mindske udviklingen af urban diabetes. For at kunne besvare dette, vil de kognitive systematiske fejl, der influerer unge københavneres beslutningsproces og endegyldigt deres adfærd, blive undersøgt. På baggrund deraf vil muligheden for at bevirke en adfærdsændring blandt unge københavnere vha. nudging blive afdækket. Metode: Kandidatafhandlingen er et case studie og følger den abduktive forskningstilgang. Dermed har der gennem afhandlingen været en kontinuerlig afstemning mellem teori og empiri. Den teoretiske baggrund for kandidatafhandlingen er baseret på forskning inden for marketing, behavioural economics og adfærdspsykologi. Den empiriske data indsamlet til denne kandidatafhandling er baseret på den kvalitative forskningsmetode, semi-struktureret interviews. Endegyldigt er empirien analyseret ud fra meningskodning og vha. værktøjer fra grounded theory. Resultater: Analysen af de semi-strukturerede interviews afslørede at unge københavneres beslutningsproces vedrørende en sund livsstil var påvirket af samtlige kognitive systematiske fejl, navnlig vaner, framing, social stimuli og tidsdiskontering. Dermed er det antaget at være muligt at anvende nudging til at formidle en adfærdsændring blandt unge københavnere. Til dette formål blev nudget: Novo Nordisk Udfordringen foreslået. Konklusion: På baggrund af resultaterne fra denne kandidatafhandling er det forventet at være muligt for CCD at anvende nudging til at ændre unge københavneres adfærd og mindske udviklingen af urban diabetes. Endvidere argumenteres det, at resultaterne fra denne kandidatafhandling er relevant for Cities Changing Diabetes projektets globale kamp mod urban diabetes, da den repræsenterer en metodik, som kan applikeres på andre lande. Endelig bedømmes det forslået nudge at være etisk forsvarligt. Emneord: Diabetes, nudging, adfærdspsykologi, behavioural economics, marketing.

EducationsMSc in Business Administration and Organizational Communication, (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2016
Number of pages166
SupervisorsTore Kristensen