Abstract
På globalt plan er Argentina et af verdens vigtigste lande inden for honningindustrien. Langt størstedelen af honningen eksporteres i store containere, særligt til USA og Europa, og er ofte brugt til at blande med andre typer honning af lavere kvalitet, hvormed megen af den argentinske honnings merværdi går tabt. Blandt andet derfor etablerede regeringen i Argentina i 1997 et nationalt biavlerprojekt, med henblik på at skabe øget merværdi og samtidig integrere socialt marginaliserede befolkningsgrupper. I løbet af det seneste årti er denne udvikling ekspanderet med blandt andet introduktionen af fair trade og økologi multi-stakeholder initiativer med særligt henblik på at integrere marginaliserede små biavlere i globale produktionsnetværk, og derigennem fremme regional udvikling og bæredygtighed. Dette casestudie undersøger ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv, hvordan bæredygtig honningproduktion er blevet institutionaliseret i Argentina gennem en vertikal og horisontal analyse af det globale honningnetværk, som landet er en del af. Hertil belyser studiet gennem kvalitative interviews hvilke formelle og uformelle institutioner der eksisterer i Argentina, inklusiv hvilke magtstrukturer der eksisterer mellem diverse aktører i produktionsnetværket, som henholdsvis fremmer og hæmmer bæredygtig udvikling i landet. På baggrund heraf vil casestudiet argumentere for, at fair trade i praksis er mere bæredygtigt for små biavlere end økologisk produktion, og at dette i høj grad skyldes et tæt samarbejde mellem fair trade aktører og den argentinske regering. Tilsammmen komplementerer disse aktører hinanden i forhold til at fremme regional udvikling, samtidig med at de udligner de asymmetriske magtrelationer, som ellers er genkendelige fra konventionelle globale produktionsnetværk.
| Educations | MA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis |
|---|---|
| Language | English |
| Publication date | 2014 |
| Number of pages | 88 |