Google Translate, Translation Quality and Translator Proficiency: An Empirical Analysis of Expert and Layman Translator Proficiency

Sara Hollænder Schousboe

Student thesis: Master thesis

Abstract

I forbindelse med at verden er blevet mere globaliseret, og nødvendigheden for succesfuld interkulturel kommunikation ligeledes er steget, er behovet og interessen for maskinoversættelse vokset markant (Allen, 2003 og Fiederer & O’Brien, 2009). Dette har medført at gratis online oversættelsesprogrammer som fx Google Translate er blevet betydeligt bedre i løbet af det sidste årti. Maskinoversættelse er således blevet en mere integreret del af både almindelige menneskers liv samt professionelle oversætteres hverdag. Maskinoversættelse tilbyder en hurtig oversættelsesløsning, men hvordan er kvaliteten? Udgangspunktet for dette speciale er at give et indblik i hvordan automatisk maskinoversættelse (Google Translate) påvirker henholdsvis statsautoriserede translatører og lægmænds oversættelsesproces og endelige resultat. Områder som søges belyst i denne sammenhæng omfatter oversættelseshastighed, oversættelseskvalitet samt forbindelsen mellem disse og respondenternes uddannelsesbaggrund. Ydermere inddrages emner som kildeteksternes kompleksitet i forhold til Google Translate’s oversættelsesevner. Den valgte metode til belysning af disse problemstillinger er et spørgeskema indeholdende en oversættelse og åbne spørgsmål som blev sendt til 25 respondenter. Af disse var 15 statsautoriserede translatører (dansk/engelsk) og 10 var lægmænd. For at give et bredere indblik i sammenhængen mellem respondenternes oversætterfærdigheder og uddannelsesbaggrund, omfattede de valgte lægmænd fire forskellige fag: ikke-sproglige kandidatstuderende, håndværkere, gymnasieelever samt ufaglærte (folkeskole som højest afsluttede uddannelse). Respondenterne blev inddelt i fem grupper i to eksperimenter; eksperiment A indeholdt gruppe A1 og A2 som kun bestod af professionelle translatører, mens eksperiment B bestod af tre grupper – to lægmandsgrupper (B1 og B2) og én ekspertgruppe (B3). Lægmandsgrupperne omfattede hver to kandidatstuderende og én af hver af de resterende lægmandskategorier. Respondenterne i eksperiment A fik en kompleks juratekst som de skulle oversætte hvorimod respondenterne i eksperiment B fik en mere simpel økonomisk virksomhedstekst. I begge eksperimenter blev den ene gruppe bedt om at oversætte med Google Translate (A1, B1 og B3) og den anden uden (A2, B2). Da oversættelseskvalitet er svært at måle, blev fem fejlkategorier udvalgt fra FEMTI-modellen (Framework for the Evaluation of Machine Translation): grammatik/syntaks, terminologi, korrekthed, læsbarhed samt stil/register. I forbindelse med belysningen af forholdet mellem oversætterfærdigheder og uddannelsesbaggrund blev Bakers (2011) teori om oversættelsesækvivalens inddraget. Analysen af den indsamlede empiri påviste tydelige tendenser: i eksperiment A klarede gruppe A1 sig markant dårligere i alle fejlkategorier end gruppe A2. Grunden til dette var en ofte klar negativ påvirkning af Google Translate som translatørerne ikke formåede at ”se igennem”. I forbindelse med lægmandsgrupperne var resultatet det omvendte: her var respondenterne i gruppe B1 betydeligt bedre end dem i gruppe B2. Dette var ikke kun tilfældet for respondenterne med lavere uddannelsesstatus; selv de kandidatstuderende klarede sig bedre med hjælp fra Google Translate. Lægmændene imellem, var kvaliteten af de kandidatstuderendes oversættelse betragteligt bedre end de andres (efterfulgt af gymnasieleverne). Med dette sagt, var det tydeligt at ingen af lægmændenes oversættelser var tæt på at være af samme kvalitet som translatørernes i gruppe B3, selvom analysen indikerede at disse ligeledes var blevet negativt påvirket af Google Translate. Med hensyn til oversættelseshastighed var samtlige respondenter med Google Translate hurtigere end dem uden. Dog var respondenterne i gruppe A1 kun ca. 14. min. hurtigere i gennemsnit end A2, hvilket rejser spørgsmålet om den lille forbedring i tid er den betydelige forringelse i kvalitet værd. Google Translate klarede sig klart bedst i oversættelsen af den mindre komplekse kildetekst, men ingen af teksterne ville kunne udgives uden indgående revidering af en professionel oversætter. Med det sagt, var Google Translate’s oversættelser betydeligt bedre end forventet, hvilket bekræfter at oversættelsesværktøjets kvaliteter ikke kan ignoreres fuldstændigt. Således påviser dette speciales undersøgelser at Google Translate påvirker personer både negativt og positivt alt efter deres sprogfærdigheder samt at kvalitet i oversættelse således er afhængig af oversætterens uddannelsesbaggrund.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2012
Number of pages202