How to lobby the European Union effectively: A case study of Novozymes

Katrine Søs Jensen

Student thesis: Master thesis

Abstract

er en integreret del af det demokratiske princip, der kendetegner den Europæiske Union. De tre EU institutioner – Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet – er ifølge Lissabontraktaten forpligtet til at føre en dialog med civilsamfundet og repræsentative sammenslutninger, og samtidig er institutionerne afhængige af input fra interessegrupper i forbindelse med lovgivningsprocessen. Udvidelsen af EU og det øget omfang af dens beføjelser har resulteret i, at virksomheder i stigende grad er involveret i lobbyisme på EU-plan. Dette gælder også for Novozymes, der har fast kontor i Bruxelles og i 2011 registrerede sig på det frivillige EU lobbyregister. Dette speciale bruger Novozymes som case-virksomhed for at belyse virksomhedslobbyisme på EU-niveau. Med afsæt i Novozymes’ tidligere lobbyarbejde på to politikker søger dette speciale mere specifikt at undersøge, hvordan Novozymes kan lobbye mere effektivt på EU-niveau i fremtiden. Analysen er baseret på erfaringer fra Novozymes’ Public Affairs Manager, som er opnået igennem to kvalitative interviews. Novozymes’ Public Affairs Manager var med til at lobbye på Horizon 2020, og ved fornyelsen af den europæiske landbrugspolitik, Common Agricultural Policy, hvilke derfor ligger til grund for analysen. Analysen er også understøttet af relevante teorier, der belyser forskellige aspekter af lobbyisme i EU samt gruppedynamik. Bouwen og Klüver fokuserer på adgangsgivende goder, som kan udveksles med EU institutionerne for at opnå adgang til lovgivningsprocessen, mens Guéguens kurve viser, hvornår i lovgivningsprocessen interessegrupper kan opnå størst indflydelse. Olsons teori om, at små grupper har lettere ved at handle i deres egen interesse end store grupper er også relevant for specialet. Specialet har bevist, at der opnås størst indflydelse ved at kontakte lovgiverne så tidligt i lovgivningsprocessen som muligt, helst inden den første kladde til lovforslaget er skrevet. Det ville i fremtiden være fordelagtigt for Novozymes at være pro-aktiv og holde øje med strømningerne i de relevante generaldirektorater for at være på forkant med interessante forslag. Samtidig bør Novozymes indgå i en koalition med andre interessegrupper for at kunne udbyde flere typer adgangsgivende goder, i form af information, økonomisk magt og folkelig opbakning. Fordelene ved en koalition bør dog vejes mod ulemperne: en stor gruppe har lettere ved at blive hørt, men også vil være nødt til at fremsætte et mere generisk ønske til lovforslagets udformning for at imødekomme alle gruppens interesser, modsat en mindre koalition. Kontakt med komitéer, arbejdsgrupper og udvalg i EU institutionerne bør prioriteres, da disse er mest involveret i lovforslagets udarbejdelse, især ordførerne fra Europa-Parlamentet og de faste repræsentanter i Ministerrådet er indflydelsesrige adgangspunkter til det specifikke lovforslag. Embedsmænd fra disse grupper er også involveret i de lukkede trepartsmøder, og de bør derfor kontaktes før møderne. Lobbyarbejdet i EU bør suppleres med lobbyisme på nationalt plan. Kontakt med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, relevante danske ministre og ministerier parallelt med lobbyarbejde på EU-plan vil øge Novozymes indflydelse på lovforslaget.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2015
Number of pages60