Det skatteretlige driftsomkostningsbegreb: Særlig i relation til lønudgifter

Maria Wriedt Thomsen

Student thesis: Diploma thesis

Abstract

Dette afgangsprojekt omhandler det skattemæssige driftsomkostningsbegreb, særligt i relation til lønudgifter. I forbindelse med Højesterets afgørelse om nægtelse af fradrag for to bankers lønudgifter til egne medarbejdere, i forbindelse med købet af anden bankvirksomhed, fremlagde Regeringen umiddelbart efter et lovforslag om udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter. Projektet har til formål at analysere, hvordan driftsomkostningsbegrebet skal tolkes i relation til lønudgifter. Det bliver i projektet konkluderet, at driftsomkostningsbegrebet er solidt forankret i statsskattelovens § 6. Ifølge statsskattelovens § 6 kan udgifter, som er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Udgifter som er medgået til at erhverve eller udvide indkomstgrundlaget, er ikke omfattet af driftsomkostningsbegrebet. Siden statsskattelovens vedtagelse i 1903 er driftsomkostningsbegrebet lempet, særligt som følge af indførelsen af ligningslovens § 8. Det er udelukkende formålet med afholdelsen af udgiften, der er afgørende for fradragsretten. Nogle udgiftstyper vil dog ofte have den nødvendige tilknytning til virksomhedens løbende indkomsterhvervelse, herunder lønudgifter. Projektet har endvidere til formål at undersøge, om der er sket en indsnævring af driftsomkostningsbegrebet. På baggrund af flere domsanalyser, fremgår det i projektet at der ikke er indikationer på, at domstolene siden år 2000 har indsnævret driftsomkostningsbegrebet. Virksomhederne har dog haft en anden opfattelse af driftsomkostningsbegrebet i relation til lønudgifter, end domstolene. Regeringens lovforslag om udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter, blev vedtaget i november 2017, som har resulteret i en tilføjelse til ligningsloven. Lovændringen har til formål at løfte en administrativ byrde for virksomheder, så lønudgifter ikke skal opdeles i en fradragsberettiget og en ikkefradragsberettiget del, samt at sikre fradragsretten for erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med udvidelse og etablering af indkomstgrundlaget. Af projektet fremgår det at der fortsat vil være situationer, hvor det kan være nødvendigt at foretage en opdeling af lønudgifter. Lovændringen løfter dermed ikke virksomhedernes administrative byrde i alle henseender. Endvidere forventes det at indførelsen af loven kan have flere samfundsmæssige konsekvenser, herunder skattemæssige- og konkurrencemæssige konsekvenser.

EducationsGraduate Diploma in Accounting and Financial Management, (Diploma Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2018
Number of pages73