ESG konsekvenser i index og porteføljekonstruktion

Tusnelda Christina Reimer Kehberg-Cortes

Student thesis: Diploma thesis

Abstract

I stigende grad investeres der i dag mere i klima, bæredygtighed og ansvarlige investeringer end nogensinde. Vi ser at pensionsselskaber og fondsudbydere står i kø for fremføre at netop de har de laveste CO2 aftryk i deres fonde og at netop de har de mest ansvarlige investeringer. Efterspørgsel på disse ”grønne investeringer” er støt stigende. ”Grønt” er blevet det nye sort men kan ikke stå alene og derfor når vi taler om grønt, så taler vi om ESG. ESG er på alles dagsorden og der er stor fokus på at have investeringer der følger disse principper. Der er høj fokus på at lave ESG-rating, så det kan dokumenteres at man som fondsudbyder faktisk også følger de principper. Aktier i virksomheder, der scorer højt i ESG, ser ud til at være efterspurgt, men spørgsmålet er om det skyldes at afkastet, eller forventningen om samme, reelt er bedre. Jeg har længe gjort mig tanker omkring ESG og intuitivt tænkt, at alt har en pris – fx at en stigning i efterspørgsel må betyde stigning i pris, men hvis prisen er høj, er der reelt så fremtidigt prisstigning at hente? Efterspørgsel med afsæt i klimakorrekt profilering må have en pris. Ikke alle virksomheder er lige grønne og der er kun et vist antal aktier i verden og ikke alle er lige ESG korrekte, så min tanke er at vi indsnævrer vores investeringsunivers betydeligt ved at lave porteføljer alene baseret på de bedst ESGratede. Alt andet lige må det koste noget i den diversitet, vi netop søger i vores porteføljer. Diversitet formindsker risici og manglende diversitet kan have betydning for mit forventede afkast. Og når vi nu er ved afkast, hvad er der så der rykker? Er det E’et, S’et eller G’et? Det er nogle af de ting der kunne være interessant at kigge ind i. Jeg har derfor i denne opgave valgt at kigge ind i ESG universet på godt og ondt. Min tanke er ikke at revolutionere ESG eller at lave en afhandling om ESG, men at kigge ind i de konsekvenser, et ESG-valg kan have.

EducationsGraduate Diploma in Finance, (Diploma Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2021
Number of pages52