Eksistens og mistrivsel: En eksistentialistisk og samfundsmæssig forståelse af det erhvervsøkonomiske problem om ansatte i psykisk mistrivsel

Abstract

I dette speciale skaber jeg en eksistentialistisk og samfundsmæssig forståelse for en erhvervsøkonomisk problemstilling om forebyggelse af ansattes psykiske mistrivsel. Jeg opstiller og diskuterer eksistentiel profylakse, der er en individbaseret forebyggelsestilgang, af eksistentiel mistrivsel, der er en undervariant af psykisk mistrivsel, der udsondres gennem opgaven. Undersøgelsen har en redegørende-, analyserende- og diskuterende del. Jeg redegør for en erhvervsøkonomisk teori om fælles forebyggelse af skamrelateret stress. Jeg redegør for Søren Kierkegaards (1813-1855) eksistentialistiske menneskeforståelse og -begreb om fortvivlelse ud fra min læsning af værket Sygdommen til Døden (1849), hvorved der skabes en forståelse for almenmenneskelige vanskeligheder- og eksistentielle muligheder, der hører til at være menneske. Jeg redegør for det samfundsmæssige begreb om præstationssamfundet med henblik på at skabe forståelse for eksistentielle vanskeligheder ved at være et moderne menneske. Jeg analyserer Tv- serien Guru (2021) med redegørelsens begreber for at undersøge og illustrere vanskeligheder ved at være menneske og moderne menneske, som jeg antager spiller en rolle i ansattes mistrivsel. Dette leder til, at jeg diskuterer muligheder og begrænsninger ved en eksistentiel forståelse af- og tilgang til forebyggelse af ansattes psykiske mistrivsel. Jeg tager i denne undersøgelse udgangspunkt i en teori om fælles forebyggelse af skamrelateret stress. Jeg viser, at teoriens ensidige fokus på fællesskaber fører til deskriptiv og normativ reduktionisme af den komplekse problemstilling om forebyggelse af ansattes psykiske mistrivsel, der udelukker potentielt værdifulde individbaserede forståelser og løsninger. Jeg præsenterer eksistentiel profylakse af eksistentiel mistrivsel som et supplement til fælles forebyggelse, der imødekommer centrale svagheder ved forebyggelsesindsatser, der har et ensidigt fokus på fællesskabet. Jeg konkluderer, at forebyggelsesindsatser imod ansattes psykiske mistrivsel bør suppleres med eksistentiel profylakse af eksistentiel mistrivsel. Jeg begrunder dette med, at forebyggelsen af ansattes psykiske mistrivsel svækkes unødvendigt, når der ikke tages højde for dens eksistentielle- og samfundsmæssige dimensioner, som kan forebygges profylaktisk ved at styrke den enkelte ansattes evne til navigere i eksistentielle vanskeligheder både på- og udenfor arbejdspladsen. Min konklusion, der er baseret på en hovedsagelig teoretisk undersøgelse, kalder på empiriske undersøgelser af praktiske muligheder og begrænsninger ved udformning og implementering af eksistentiel profylakse af eksistentiel mistrivsel på arbejdspladser som et supplement til fælles 3 forebyggelse af psykisk mistrivsel, hvilket har givet anledning til følgende hypotese, der kan anvendes til videre erhvervsøkonomisk forskning: Det vil højne ansattes mentale sundhed og mindske antallet af mistrivselsrelaterede sygemeldinger, at fællesskabsorienteret forebyggelse af psykisk mistrivsel suppleres med eksistentiel profylakse af eksistentiel mistrivsel.