The Emirates Copenhagen Polo Open: A hypothetical approach to sports sponsorship

Diana de Souza Leão Jensen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Sponsorater inden for sportsverdenen er blevet en udbredt form for kommunikation, da forbrugerne konstant bliver sværere og sværere at nå med traditionelle kommunikationsværktøjer - her er der ofte meget kommunikationsstøj, og det kan være svært at fange forbrugernes fokus. Flyselskabet Emirates har en daglig rute mellem København og Dubai. Det er blevet observeret at de to premium kabiner, Business og First Class, ofte ikke er fyldte, hvilket resulterer i, at flyselskabet mister penge på disse tomme sæder. Hermed ses der problem, at Emirates skal øge salget af premium flybilletter fra og til København. Indeværende projekt er en kandidatafhandling på Cand.Ling.Merc-studiet. Problemfeltet omhandler flyselskabet Emirates og den danske virksomhed samt event af samme navn, Copenhagen Polo Open (CPO) - og om, hvordan et sportssponsorat mellem disse kan anvendes som et kommunikationsværktøj - som en del af den overordnede markedsføring for flyselskabet i Danmark. Det overordnede formål med sponsoratet er at øge kendskabet til flyselskabet, især inden for den mere velstående del af danskere, som er målgruppen for Business og First Class på Emirates fly samt den primære målgruppe for CPO. Ved brug af kvantitative og kvalitative metoder, så som survey, interview og generel dataindsamling, er der indsamlet primære og sekundære data for at kunne definere og analysere følgende: Målgruppen for Emirates, målgruppen for CPO, danskernes holdning til sportssponsorater, hvilke elementer er en del af sponsoratet af CPO arrangementet, Emirates’ procedure og holdning til sportssponsorater, og hvilke andre sponsoraktiviteter Emirates er involveret i. Ved brug af teorier om kommunikation, markedsføring og forbrugeradfærd præsenteres det, hvorledes og hvorfor det er troværdigt, at en sponsoraftale mellem Emirates og CPO vil understøtte målet om at nå målgruppen og øge kendskabet til Emirates’ Premium kabiner med målsætningen om at øge salget af premium flybilletter.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2014
Number of pages66