Egenudviklet selektionsmodel til udvælgelse af de mest fordelagtige afdelinger i en udvalgt population

Stine Nagstrup Kjær & Lars Hytting Andersen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Siden efteråret 2007, hvor den økonomiske krise for alvor satte ind, har denne fået større og større bevågenhed i medierne. Krisens omfang, effekt og hastighed har uden tvivl, overrasket selv de mest pessimistiske observatører. Hvad der startede som en anspændt situation på det amerikanske boligmarked, grundet de såkaldte subprime lån, spredte sig efterfølgende til resten af kloden og sendte den globale verdensøkonomi ud i dyb recession. Resultatet er, at verden i dag ikke er den samme, som den var for få år siden. Specielt har aktørerne på de finansielle markeder fået en hård medfart, og branchen har været ramt af flere bankkrak og adskillige konkurser. Fremtiden tegner fortsat et meget usikkert billede af de finansielle markeder, og det er således svært at gøre sig klog på, i hvilken retning de finansielle markeder bevæger sig. Som følge af den økonomiske krise, er festen, som har varet siden 2003, afblæst på de globale aktiemarkeder. Der er mange, både private og institutionelle investorer, der har nydt utroligt godt af den lange optur, men omvendt er det også tid til at indse, at det ikke længere er en selvfølge, at f.eks. aktiekurser stiger uden væsentlige faktuelle nyheder. Med andre ord er festen forbi, i hvert fald for en stund, og man skal helt tilbage til depressionen i 30’erne for at opleve den samme forsigtighed, pessimisme og frygt for risiko, som den vi ser i dag. Det er derfor helt nye markedsvilkår de professionelle aktører opererer under. En af de omtalte aktører, er de aktiebaserede investeringsforeninger, der ligeledes gennem flere år, har nydt godt af de globale højkonjunkturer og stigende aktiemarkeder. Grundet krisen, stilles der enorme krav til de enkelte forvaltere og den forretningsmodel foreningen har, da der nu i større grad er fokus på at have en forsvarlig porteføljesammensætning. På den positive side, kan man derfor sige, at krisen er medvirkende til at ”skille fårene fra bukkene”, da det ikke længere er muligt at generere et afkast, blot ved at investere i risikobetonede aktiver. Det er nu en absolut nødvendighed at have fuld kontrol over hele forretningen, både hvad angår omkostninger, organisation og investeringer, da dårlige sammensætninger nu straffes hårdere. I denne forbindelse har det under de gode tider været for vane, blot at fokusere på de almene historiske performancemål, når en privat investor skulle placere sine midler i investeringsforeningerne. Der har således været megen fokus på, hvilket afkast foreningen har genereret over en historisk årrække, hvorimod bl.a. risikoelementet, omkostningsniveauet og formuestørrelse ikke har fået den samme opmærksomhed. En interessant tanke er derfor, hvordan man som privat investor, ud fra hvordan verden ser ud i dag, kan vurdere den enkelte investeringsforening, de risikoforhold foreningen har, samt hvilken forening man til sidst skal vælge at investere i. Til dette formål har historisk performance reelt ingen relevans, da denne performance kun har tjent de hidtidige investorer. Først i det øjeblik, hvor en historisk udvikling kan bruges til at sige noget om fremtiden, vil disse performancemål kunne drage nytte. Alligevel må det antages, at populære nøgletal som Sharpe Ratio og Jensens Alfa, må kunne sige noget om, hvordan det hidtil er gået foreningerne og dermed indikere, hvilke foreninger der indtil nu har klaret sig helskindet gennem krisen. Det vil således være afhandlingens formål, at undersøge, hvorvidt der er andre parametre, der spiller ind som forklarende variable i forbindelse med performance. Når man som privat investor står overfor det endelige valg mellem flere investeringsforeninger, anvendes endvidere udtalelser fra anerkendte institutter samt vurderinger fra forskellige ratingbureauer. Netop ratingbureauer var ”sjovt nok” blandt synderne i den økonomiske krise, da subprime lånene, som komplekse strukturerede produkter, fik en AAA toprating herfra, og dermed uden skepsis blev videredistribueret til banker i hele verden. Dette vækker stof til eftertanke, da mange investorer, ligesom i subprime episoden, stoler blindt på ratings af investeringsforeningerne. Dette skyldes dels egen uvidenhed og dels den troværdighed, som bl.a. Morningstar har opnået som ratingbureau. Det er på baggrund af dette, at der ønskes en analyse og udformning af en procedure til den private investors selektion, af de bedste afdelinger indenfor de danske investeringsforeninger.

EducationsMSc in Finance and Accounting, (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2009
Number of pages129