Determinants of CEO Compensation in Danish Companies: An Analysis of Danish Companies Based on Unbalanced Panel Data for the Years 2009, 2011, 2012, 2013 and 2018

Abstract

Dette speciale undersøger hvilke faktorer som kan forudsige brugen af incitamenter i danske virksomheder, og i hvilken grad disse incitamenter stemmer overens med principal-agent teorien. Baggrunden for opgaven er, at den nuværende litteratur som afdækker administrerende direktørers (CEO’ers) kompensation og incitamentsaflønning i Danmark er begrænset. Denne opgaves formål er at bidrage med ny indsigt i forholdene i det danske erhvervsliv, og dækker både kompensation og incitamentsaflønning for CEO’er i danske virksomheder, og undersøgelsen er baseret på survey data som er indsamlet i perioden 2009 til 2018 og registerbaserede panel data. Undersøgelsen bygger på syv hypoteser, som er formuleret ud fra Corporate Governance teori samt tidligere litteraturs konklusioner. De syv hypoteser omfatter udviklingen i brugen af incitamenter, forskelle mellem Danmark og USA, kønsdiversitet blandt både CEO’er og bestyrelsesmedlemmer, relationen mellem incitamenter og virksomhedens præstation, bestyrelsens og virksomhedens størrelse og dens indflydelse på brugen af incitamenter, samt betydningen af reelle ejere. De syv hypoteser er undersøgt ved hjælp af deskriptiv statistisk samt tre regressionsmodeller. En fixed-effect lineær regression er anvendt til at analysere forbindelsen mellem incitamenter og produktivitet, imens en multipel logistisk regression er anvendt til at identificere, hvilke variable der er signifikante til at forudsige om en CEO bliver aflønnet med incitamenter. Det kan konkluderes at brugen af incitamenter faldt efter 2009, og at det først er i 2018 anvendelsen når et tilsvarende niveau. Faldet kan sandsynligvis tilskrives finanskrisen, der ramte Danmark i 2008. Vi fandt ingen signifikant sammenhæng mellem brugen af incitamentsaflønning og virksomhedens produktivitet. I vores analyse af incitamenters brug fandt vi, at det primært er faktorer som virksomhedens tilknytning til udenlandsk moder- eller datterselskab, virksomhedens størrelse, og CEO’ens grundløn der bestemmer, om virksomheden benytter incitamenter. Resultaterne viser, at anvendelsen af incitamenter falder, når CEO’en kan betragtes som reel ejer, hvilket er i overensstemmelse med principal-agent teorien. Hertil er antallet af kvindelige CEO’er steget med 2,9 procentpoint fra 2009 til 2018 i overensstemmelse med litteraturen. Undersøgelsen sigtede mod at sikre pålideligheden og gyldigheden i data ved at anvende lignende spørgsmål på tværs af årene. Dette speciale bidrager til en bedre forståelse af CEO-aflønning i Danmark og brugen af incitamenter i danske virksomheder ved at kontekstualisere resultaterne inden for eksisterende Corporate Governance-teorier og empiriske beviser. Undersøgelsen tilbyder værdifulde overvejelser for beslutningstagere, praktikere og forskere på området af ledelsesaflønning og organisatoriske resultater.