Straight talk with a heart: The Danish male top manager anno 2011

Malene Wigant Decker & Pernille Såby Worm

Student thesis: Master thesis

Abstract

Vores kvalitative analyse er blevet til på baggrund af 14 personlige interviews i henholdsvis 7 private1 og 5 offentlige2 virksomheder i Danmark. Specialets primære fokus har været på interviewene med 10 respektive mandlige topledere. For at understøtte resultaterne er der foretaget interviews med 2 kvindelige topledere, samt 2 executive searchers. Interviewene, der alle tager udgangspunkt i den pågældende topleders personlige karriere, oplevelser og erfaringer med topledelse, har haft en varighed af cirka 1 time. Specialet har fokus på topledelse, og i særdeleshed mænd som topledere. Inspireret af den offentlige debat, har vi ønsket at dykke ned i konceptet ’topledelse’ og kigge på det fra et nyt perspektiv. I stedet for at tale om mænds talenter eller mangel på samme, og i stedet for at tale om hvad kvinder kan eller ikke kan, mener vi at der bør tales om de kompetencer og krav der tilsammen udgør topledelse anno 2011. Den nuværende offentlige debat skildrer fortsat mændene som hindringen for mangfoldighed på toppen, og fortsat rettes opmærksomheden på de formodede biologiske forskelle mellem mænd og kvinder. Listen af stereotype forestillinger om mænd og kvinder er i det hele taget stadig lang. Mænd er aggressive, konkurrencelystne og ambitiøse. Kvinder er omsorgsfulde og medfølende. Empiriske undersøgelser har vist at ledelse stadig er karakteriseret af egenskaber og karakteristika der typisk associeres med mænd. Til trods for den stigende ’feminisering’ af ledelseslitteraturen hævdes det stadig, at den moderne mandlige leder kontinuerligt opererer inden for et ’tænk leder – tænk mand’ paradigme, som derfor beskriver ham som en forhandlingsorienteret leder karakteriseret af maskuline egenskaber. Resultaterne af vores kvalitative analyse giver et noget anderledes billede af den nuværende mandlige topleder end den generelle ledelseslitteratur, og der er klare beviser på, at forskelligheden mellem kvinder og mænd ikke eksisterer i så firkantet en form som ledelseslitteraturen antager. 10 topledere er ikke i tvivl. Topledelse kræver, at du på én gang kan være ’den kontrollerende kaptajn’ og ’den coachende formidler’. Der er klare beviser på, at den danske mandlige topleder i almindelighed trækker på såvel feminine som maskuline paradigmer, at den mandlige topleder må og skal være i stand til at trække på den forhandlingsorienterede såvel som den transformationelle ledelsesstil, og at den mandlige topleder besidder en stor mængde karakteristika, der ifølge litteraturen traditionelt set, er egenskaber der oftest tilskrives kvinder, og derved ikke udelukkende kan karakteriseres i forhold til maskuline egenskaber. Gennem interviews med 2 kvindelige topledere og 2 executive searchers fandt vi, at ingen signifikant forskel eksisterer mellem danske mandige topledere og deres kvindelige modstykke. Ligesom de mandlige topledere, besad den kvindelige topleder også en række omvendte kønsstereotypiske egenskaber og karakteristika. I overensstemmelse hermed, pegede også executive searchers samstemmigt på, at danske topledere anno 2011 forventes at kunne balancere og administrere feminine såvel som maskuline kompetencer, og gøre brug af begge dele på en naturlig og oprigtig måde. Det er vores konklusion, at tiden er kommet til at løfte debatten om topledelse op på et nyt niveau. Når medierne såvel som den akademiske litteratur fortsat taler topledelse i form af mand eller kvinde, maskulin eller feminin – hvad enten det er i forhold til ledelsesparadigmer, ledelsesstil eller egenskaber og karakteristika – så undlader vi at give et nuanceret billede af den nuværende danske mandlige og kvindelige topleder. Efter vores mening er dette nuancerede billede af topledelse nødvendigt hvis der fremover skal sikres en konstruktiv debat om hvad topledelse er. Det er på tide at gøre op med forestillingen om topledere som karate-sparkende macho-mænd. Lad os i stedet tale topledelse: om hvad det indebærer, hvorfor det er attraktivt, og hvilke fravalg det utvivlsomt kræver at få en plads i direktionsstolen. 12 topledere har vist os, at topledelse anno 2011 ikke kan defineres som enten mand/maskulin eller kvinde/feminin. Det handler ikke om køn. Det handler derimod om at ville topledelse, og have ambitionen om det. Og mest af alt, så handler topledelse om at være sig selv. Maskulin, feminin – eller noget midt i mellem. Med dette speciale har vi ønsket at skubbe lidt til den offentlige debat og vende det hele på hovedet. Med udgangspunkt i dette speciales resultater har vi derfor valgt at give vores bidrag til den offentlige debat ved at skrive kronikken ’Hvis topledelse var et køn var det tvekøn’. Kronikken blev bragt i Berlingske den 19. december 2011.

EducationsMSc in Human Resource Management, (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2011
Number of pages149