A Crises of Goverment: How the Finanacial Crises og 2008 was Created

Jesper Næss & Thomas Thorlin

Student thesis: Master thesis

Abstract

Denne afhandling fokuserer på hvordan den amerikanske regerings politiske beslutninger siden 1980’erne skabte grundlaget for finanskrisen i U.S.A. Ved hjælp af forbrugsteorier som for eksempel moral hazard og herd behavior argumenterer vi for at finanskrisen i 2008 først og fremmest var et resultat af politiske beslutninger. Der tages hovedsageligt udgangspunkt i perioden fra 1980 og frem, da 1980’erne markerede et ideologisk skift i tilgangen til nationaløkonomi fra Keynesianisme til neo-liberalisme inspireret af Milton Friedman. Dette ideologiske skift førte til en liberalisering af den finansielle sektor blandt andet gennem loven Financial Services Modernization Act. Udover denne liberalisering, promoverede den amerikanske regering i samme periode en række tiltag med formålet at øge andelen af boligejere i lavindkomstgrupper. Disse politiske programmer, sammen med en lav rente fra Federal Reserve Bank, skabte en øget efterspørgsel på boliger samt en stigning i boligpriserne igennem flere årtier, hvilket resulterede i en boligboble. Den amerikanske regerings boligprogrammer, og dereguleringen af den finansielle sektor, betød at finansielle virksomheder kunne skabe et nyt marked. For eksempel fandt långivere inspiration i de regeringsstøttede realkreditselskaber, Fannie Mae og Freddie Mac, til at udstede risikable lån til lavindkomstgrupper med formål om at videresælge lånene i det sekundære realkreditmarked. Hvor långiverne så en mulighed i at sælge deres lån til Fannie Mae og Freddie Mac, så blandt andet investeringsbanker en mulighed i at opkøbe lånene fra de to for efterfølgende at pakke dem sammen med andre typer lån. Denne process kaldet “securitization” skabte derivater, som investorer kunne handle, forsikre og vædde imod i den såkaldte “shadow bank”-sektor. Det var især derivaterne MBS’er, CDO’er og CDS’er der blev et problem da boligmarkedet vendte. Rentestigninger med mere i midten af 2000’erne betød at mange lavindkomstfamilier ikke kunne betale deres månedlige ydelse og måtte gå fra hus og hjem. Selvom misligholdelsen af lånene først og fremmest skabte problemer for de familier som måtte forlade deres hjem, spredte problemerne sig hurtigt til de finansielle virksomheder som havde investeret i derivater der bestod af disse lån. De faldende boligpriser samt de manglende boligydelser betød, at derivaterne faldt i værdi, at investorerne trak sig fra markedet, og at derivatmarkedet frøs. Det illikvide marked betød, at investorer, som ejede disse derivater, ikke kunne afvikle deres beholdninger, og flere af dem blev hurtigt teknisk insolvente, hvilket tvang den amerikanske regering til at gribe ind. Gennem analyse af finansielle virksomheders magt over den politiske proces i Washington D.C. vurderes det, at finansielle virksomheders lobbyisme-kræfter i høj grad har påvirket flere af de beslutninger, der er taget for at liberalisere de finansielle markeder siden 1980’erne. For eksempel spillede finanssektoren en væsentlig rolle i gennemførelsen af Financial Services Modernization Act i 1999. Udover at kunne påvirke lovforslag, antydes det, at forskellige virksomheders forbrug på lobbyisme har haft indflydelse redningspakkernes fordeling af midler til de største banker. Konsekvensen af regeringens redningspakker i 2008 var, at mange banker fusionerede eller opkøbte hinanden, hvilket resulterede i, at de resterende banker efter krisen var større end tidligere. I 2010 godkendte den amerikanske regering lovforslaget Dodd-Frank Act, i et forsøg på at løse nogle af de problemer som skabte krisen. Et af hovedpunkterne i lovgivningen beskæftigede sig med konceptet too-big-to-fail. Too-bigto- fail var en af årsagerne til at regeringen måtte redde de største banker og er derfor kun blevet mere relevant efter krisen, noget vi vurderer, kan udgøre en væsentlig risiko ved en fremtidig krise.

EducationsMSc in Business, Language and Culture, (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2016
Number of pages153