Strategisk regnskabsanalyse og vardiansættelse af Aarstiderne A/S

Yuman Li

Student thesis: Diploma thesis

Abstract

Den følgende afhandling omhandler emnet strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af Aarstiderne A/S.
Aarstiderne A/S er en dansk virksomhed, der dyrker og sælger økologiske grøntsager og frugt via nettet, hvor kunderne typisk abonnerer på kasser med forskellige fødevarer i.
Selskabet er etableret i 1999 af landmanden Thomas Harttung og kokken Søren Ejlersen.
Jeg har valgt at beskæftige mig med Aarstiderne A/S, fordi jeg mener, at det er et godt koncept. Aarstiderne A/S har som en af de første fået øje på muligheden, udviklingen og trenden med at sælge økologiske varer via internethandel. Aarstiderne A/S troede på, at der var en tilpas stor målgruppe, som var villige til at betale for økologiske varer og den ekstra service med at få bragt disse varer lige til døren.
Jeg vil i afhandlingen foretage en strategisk regnskabsanalyse og værdiansættelse af Aarstiderne A/S. Afhandlingen skal ses ud fra den synsvinkel, at undertegnede er en udefra interesseret person.
Afhandlingen udarbejdes og er ment til læsere, der kunne være eksisterende ejere, potentielle købere eller personer der ønsker en større viden omkring selskabet Aarstiderne A/S og dens værdi. Der forventes at læseren har et vist kendskab til strategiske regnskabsanalyser og økonomiske termer generelt.

EducationsGraduate Diploma in Accounting and Financial Management, (Diploma Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2020
Number of pages81