Borrowing to Repay: On the Governmental Strategies of the Troika

Abstract

Foreliggende speciale tager sit udgangspunkt i en undren over gældens rolle i de styringsteknikker den såkaldte Trojka, bestående af Europa Kommissionen, den Europæiske Central Bank og den Internationale Valutafond, benytter sig af. Centralt står følgende paradoks; gæld optræder på en og samme tid som problemet og problemets løsning. Dette paradoks sættes der spørgsmålstegn ved, men ikke på hvilken som helst måde. Hvor den såkaldte krise i Grækenland allerede er blevet analyseret med økonomiske begreber eller med juraens værktøjer positionerer indeværende afhandling sig anderledes; med en magtforståelse der tillader sig simultant at trække på økonomisk relationel magt samt magtens suveræne facetter, undersøges hvordan gæld konstrueres som et anliggende, der suverænt hidrører den enkelte nationalstat, i dette tilfælde Grækenland. Dette perspektiv har kastet en analyse af sig, der har fået øje på mere end konflikten mellem låner og skyldner. Det søges fremvist, at konflikten også aktiverer temaer såsom nationalstatens muligheder for udøvelse af suveræn magt, demokratiets begrænsninger i lyset af overnationale institutioners interventioner samt spørgsmålet om, hvem der har mulighed for at skabe kredit og gæld. Disse temaer har hurtigt vist sig at handle om mere end den blotte kontrol med kroner og ører. I stedet demonstrerer analysen, at magten, blandt andet, interesserer sig for lånerens moralske beregnelighed, tiltroen til både banksektoren og den græske økonomi samt etableringen af en europæisk økonomisk orden. Især sidste punkt har vist sig at være et fremhersekende middel, der på én og samme tid forbinder idéen om det frie menneske med en direkte styring af de europæiske økonomier.