Boligfinansiering i Grønland: Vejen væk fra offentlige subsidier

Jørgen Aqe Møller

Student thesis: Diploma thesis

Abstract

En lang række uafhængige tænketanke og ekspertråd, herunder OECD, Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi og Grønlands Økonomiske Råd har gennem en årrække påpeget, at der føres en uhensigtsmæssig boligpolitik, hvor det offentlige binder for mange midler i området og sigtet ikke er veldefineret og derfor ikke når sit mål. I Skatte- og Velfærdskommissionens Betænkning (2011) konkluderes blandt andet: ”Den aktuelle situation på boligområdet kan sammenlignes med et stort lotteri.” Skiftende grønlandske regeringer har med forskellige tiltag forsøgt at ændre boligpolitikken, men selv om der siden starten indførelsen af hjemmestyret i 1979 er sket ændringer, så gives der fortsat store subsidier til boligområdet. I Naalakkersuisuts plan ”Vores fremtid – dit og mit ansvar” (2013) beskrives den daværende regerings planer om at reformere bolig- og skatteområdet – og øge boligomkostningen – til fordel for skattelettelser. Denne plan blev dog forkastet og efterfølgende har ”Holdbarhed- og Vækstplanen” (2016) dannet grundlaget for de boligpolitiske tiltag. Opgaven søger at afdække boligområdet med fokus på Nuuk by, da det er her, at ændringer vil have størst økonomisk effekt, da der i lighed med andre lande foregår en urbanisering, hvor befolkningen søger mod de store byer. Nuuk er trods sin beskedne størrelse med omkring 18.000 indbyggere i grønlandsk sammenhæng en storby. Naalakkersuisut – den grønlandske regering – har gennem en række rapporter udgivet siden 20161 afdækket byernes boligbehov, og her er det konkluderet, at Nuuk er den eneste by, hvor der er et boligunderskud. Af denne grund vil fokus i analyser og beregninger tage udgangspunkt i Nuuk by. Samtidig kan det konstateres, at over 70 % af boligerne i de grønlandske byer er offentligt ejet, heraf ejer Grønlands Selvstyre over 6.000 boliger2 , og det er sædvanen, at der til en stilling hører en personalebolig. Det store offentlige ejerskab har ydermere forårsaget, at boligområdet er en fristende og effektfuld mulighed for politikere at føre politik på. Der har ført til, at huslejeniveauet i Grønland ligger på et niveau, der kun er muligt grundet store subsidier. Der føres således både løn/arbejdsmarkeds- og fordelingspolitik gennem boligområdet. Det skaber strukturelle problemstillinger, hvor blandt andet arbejdskraftens mobilitet mindskes og en betydelig del af lønnen gives gennem en bolig og ikke for en ydet indsats. Endeligt betyder det, at en stor andel af de offentlige ressourcer og investeringer bindes i boliger. Opgaven vil med brug af redskaber tilegnet under HD Finansiering søge at afdække det grønlandske boligområde, blandt andet at undersøge om de mange subsidier virker efter hensigten og subsidierne kan retfærdiggøres set fra et isoleret økonomisk synspunkt. Afslutning vil der blive præsenteret et løsningsforslag, der teoretisk set reducerer udfordringen med den store subsidiering af området.

EducationsGraduate Diploma in Finance, (Diploma Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2019
Number of pages70