Sociolinguistic variation and change in Cardiff English: A real-time study of five linguistic variables and their social stratification

Christina Høøck Osorno

Student thesis: Master thesis

Abstract

Sprogvariation og -forandring i Cardiff Denne afhandling undersøger, hvordan udvalgte sproglige variabler korrelerer med social klasse og alder og tid i den engelske dialekt der tales i Wales‟ hovedstad, Cardiff. 11 informanter blev udvalgt til undersøgelsen. Disse blev, på grundlag af deres fædres beskæftigelse, opdelt i en middelklasse og en arbejderklasse. Informanterne blev udvalgt fra en række optagelser foretaget af min vejleder, Inger Mees, i 1977 og igen i 1990. Fem af disse informanter interviewede jeg selv igen i 2011. Dermed indgår tre tidspunkter i undersøgelsen: 1977, 1990 og 2011 – herunder tre aldersgrupper hvor informanterne var henholdsvis ca. 10, 24 og 45 år. Fem sproglige variabler blev analyseret i denne undersøgelse: variablerne (h1) og (h2), som omfatter udeblivelsen af /h/ (h-dropping) i henholdsvis (1) leksikalske ord og (2) grammatiske ord, variablen (r), som varierer mellem mulighederne [ɹ] og [ɾ], variablen verbal concord, som henviser til verbers kongruens, samt variablen BATH words (fx chance, fast, class) for hvilken jeg undersøgte (1) valget mellem en PALM- og en TRAP-vokal og (2) i de tilfælde hvor PALM-vokalen blev valgt, om denne blev realiseret med en bagtungevokal, [ɑː], eller en fortungevokal, [aː]. Variablerne blev analyseret i relation til standard engelsk, RP, som er den variant middelklassen taler. Der blev således skelnet mellem standard og ikke-standardformer. Derudover blev sprogvariablerne, alt efter hvor stor opmærksomhed og social betydning der var forbundet med hver, klassificeret som enten en ‟indicator‟ (en variabel som påviser social, men ikke stilistisk lagdeling), en ‟social marker‟ (en variabel som påviser både social og stilistisk lagdeling), eller en ‟stereotype‟ (en variabel som bedømmes negativt af det sproglige samfund). Ved undersøgelsen fandt jeg, at variablerne (h1) og verbal concord var de mest stigmatiserede former. Begge påviste en tydelig adskillelse af de to klasser, hvor arbejderklassen havde en betydeligt højere andel af ikke-standardformer end middelklassen, som brugte så godt som ingen ikke-standardformer. Ligeledes blev ikke-standardformerne markant reduceret, efterhånden som arbejderklasseinformanterne blev ældre. Disse to variabler kunne derfor klassificeres som stereotyper. Variablen (h2) påviste ligesom (h1) et tydeligt skel mellem de to sociale klasser og en nedadgående anvendelse af h-dropping over tid. Ikke desto mindre var der stadig en relativ stor andel af h-dropping i middelklassen, og dermed et noget andet mønster. Denne variabel kunne derfor kun delvist klassificeres som en stereotype. Samme usikkerhed gjorde sig gældende mht. variablen BATH words. Standardformen PALM var karakteristisk for middelklasseinformanterne. Kun i få tilfælde brugte de TRAP, og da hovedsageligt kun i ord hvori vokalen blev efterfulgt af en nasal plus en anden konsonant, fx chance. En fremskudt realisation af PALM [aː] forekom ikke i denne klasse. Dette mønster forblev forholdsvis stabilt mellem 1977 og 2011. Fremskudt PALM blev derimod brugt betragteligt i arbejderklassen. Derudover var der også flere forekomster af TRAP end i middelklassen. Bagtungevokalen blev sjældent brugt her. Efterhånden som arbejderklasseinformanterne blev ældre, faldt brugen af fremskudt PALM, mens brugen af TRAP steg markant. Brugen af bagtungevarianten af PALM steg også en smule. På baggrund af den leksikalske fordeling af TRAP kunne det desuden konkluderes, at brugen af TRAP kun lod til at være højstatus i ord hvori vokalen blev efterfulgt af en nasal plus en anden konsonant, samt i nogle ord hvori vokalen blev efterfulgt af en hæmmelyd plus en anden konsonant, fx fast. Middelklasseinformanterne lod ikke til at acceptere TRAP i ord hvori vokalen blev efterfulgt af en hæmmelyd alene, fx class. På grundlag af disse resultater lader det til, at fremskudt PALM er stigmatiseret, og denne må således klassificeres som en stereotype. Valget af TRAP-vokalen lader derimod ikke til at være negativt betonet, men da den primært bruges af arbejderklassen, må den anses for at være tættest i sammenligning på en social marker. Variablen (r) afviger fra de resterende variabler, idet den viser en stigning frem for et fald af ikke-standardformer fra 1977 til 2011. Denne må derfor anses for at være en indicator. Alt i alt har denne undersøgelse, ved at se på udviklingen af sproget for de samme informanter over længere tid, bidraget til at give en større indsigt i, hvordan udvalgte sproglige træk udvikler sig i løbet af det enkelte individs liv.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2011
Number of pages96