An Investigation into How International Streaming Services Impact Danish Public Service Broadcasters

Abstract

Streaming af film og serier på udenlandske tjenester har vundet markant indpas i befolkningen, og de nye distributionsformer har skabt en betydelig fragmentering i befolkningens medieforbrug. Det anses som en alvorlig udfordring for danske public service-udbydere, der har fokus på at samle befolkningen om deres indhold. Da public service er en betydelig instans i det danske demokrati, kan truslen mod public service-udbyderne derfor tillige anses som en indirekte trussel på demokratiet. Studiet beskæftiger sig derfor med hvordan danske public service-udbydere påvirkes af de internationale streamingtjenester, og hvordan de tilpasser sig til den nye medievirkelighed. Ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv baseres studiet på en empirisk undersøgelse bestående af en række kvalitative interviews med fagfolk fra public service-udbydere, streamingtjenester samt medieeksperter. Dette inkluderer interviews med ledende positioner i DR, TV 2, BBC og Viaplay. Studiets bærende teori er Denis McQuails Audience Analysis, der beskæftiger sig med fragmentering i befolkningens medieforbrug. For at opnå en dybere forståelse af forhold som nationalisme og lysten til at se lokalt indhold, den digitale udvikling og public service-udbyderes rolle i demokratiet har det været relevant af inddrage supplerende teorier. Dette inkluderer Imagined Communities af Benedict Anderson, Public Sphere Theory af Jürgen Habermas, teori om filterbobler af Eli Pariser samt McQail’s Uses & Gratification Approach. Studiet konkluderer at de danske public service-udbydere udfordres af tre fundamentale faktorer: Den digitale transformation, intensiveret konkurrence fra internationale streamingtjenester og nye forbrugervaner. Det konkluderes, at truslen fra streamingtjenesterne er begrænset til den yngre del af befolkningen, og at den ikke er en eksistentiel trussel. Tværtimod rummer den nye teknologi muligheder der kan gavne public service-udbyderne. Det konkluderes, at de internationale streamingtjenester og public service-udbydere udfylder forskellige behov i markedet. Det er dog afgørende, at de lokale udbydere tilpasser sig den nye medievirkelighed for at kunne bevare et stærkt public service-udbud. De tre mest afgørende områder, hvorpå DR og TV 2 bør fokusere deres indsats er 1) deres digitale tilstedeværelse og brug af ny teknologi, 2) etablering af samarbejder med lokale og internationale distributører samt 3) at styrke deres lokale udbud. En anden interessant observation, er at flow TV fortsat er det mest anvendte medie i befolkningen; og der er ikke noget som umiddelbart tyder på, at dette vil ændres. Som videre forskning kunne det være interessant at undersøge definitionen af public service. DR og TV 2’s definitioner af deres rolle er meget lig hvordan Viaplay beskriver sin rolle i samfundet, og samme type ligheder kan udledes ved flere af de internationale udbyderes indholdsstrategier. Det kunne derfor være interessant at genoverveje de nuværende public service-definitioner og undersøge hvilke aktører, der kan anses som at bidrage til dansk public service.