An Analysis of Venezuela’s Anti-globalist Discourse and Transition from World’s Richest to World’s Poorest

Abstract

Venezuela var i 2001 det land med de største oliereserver i verden, og landet blev dengang regnet for at være Sydamerikas rigeste. Imidlertid kollapsede markedet for råolie i 2014, hvilket har haft katastrofale konsekvenser for det olieafhængige land, og det har resulteret i et splittet samfund med borgerkrigslignende tilstande. I dag, blot 16 år senere, er landet derfor plaget af hyperinflation, daglige demonstrationer og mangel på basale fornødenheder såsom mad og medicin. Dette speciale har til formål at undersøge, hvordan verdens mest olierige land er havnet i en så omfattende krise, og hvorvidt den siddende regerings anti-globale diskurs har påvirket landets nuværende økonomiske situation. Til at udarbejde en dybdegående besvarelse på problemformuleringen er der anvendt en bred vifte af sekundær litteratur i form af videnskabelige artikler, rapporter og analyser fra anerkendte internationale instanser. Ud fra undersøgelsen kan det konkluderes, at Venezuela i stigende grad har forsømt deres landbrugssektor, siden de begyndte at producere råolie, hvilket har resulteret i en økonomi, der er yderst sårbar over for de svingende oliepriser. Dertil har Venezuela undladt at stimulere udviklingen af andre erhverv og gøre landet mere økonomisk stabilt. Den nuværende økonomiske krise har dermed rødder, der strækker sig længere tilbage end den bolivarianske revolution, mens regeringens anti-globale diskurs og åbenlyse anti-amerikanske retorik har forværret situationen yderligere.