Measuring Dysfunction in the U.S. Congress: Why has the U.S. Congress become so dysfunctional?

Anders Bram Møller Jensen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Min kandidatafhandling handler om den amerikanske kongres’ generelle funktionssvigt, som vi ser i disse år. Den amerikanske kongres er præget af stridigheder i mellem de to store partier, the Republican Party og the Democratic Party. Jeg har udvalgt mig fire hovedpunkter, hvor jeg mener, jeg bedst kan måle funktionssvigt i kongressen. Jeg har udvalgt polarisering, meningsmålinger, senatets godkendelsesproces samt lobbyisme. Mit formål med denne afhandling er at sammenfatte disse fire områder til en ulineær kæde af kausalitet, hvor hvert af disse fire områder påvirker hinanden negativt, dog ikke i nogen nødvendig synlig rækkefølge. Mit første punkt er polarisering. Jeg fokuser på den akademiske debat mellem to forskere på området, der mener polariseringen foregår på to forskellige niveauer. Den første er Morris P. Fiorina, som er af den holdning at polarisering udelukkende foregår på det elitære, politiske niveau. Altså, at det kun eksisterer i blandt politikere, interessegrupper og aktivister. Blandt befolkningen er billedet langt mere broget, og der er en generel udbredt moderatisme. Den anden forsker jeg tager udgangspunkt i, er Alan I. Abramowitz. Hans holdning er, at polariseringen foregår på det folkelige niveau såvel som det politiske. Han mener befolkningen er polariseret og argumenterer ud fra en ændret amerikansk demografi, hvor vælgergrupperne bliver mere definerede og udtrykker sig ved fx at være ikke-hvide, enlige eller tilhørende religiøse grupper. Ud fra anden viden på området, konkluderer jeg at man ikke kan sige hverken Fiorina eller Abramowitz har helt ret. Dog hælder jeg mest til Abramowitz’ argumenter. Mit andet fokuspunkt er meningsmålinger. De amerikanske politikere har oftest som første prioritet at blive genvalgt, og da et medlem af Repræsentanternes Hus blot sidder to år ad gangen, vil han eller hun altid skæve til meningsmålingerne. Men befolkningen belønner ikke altid godt politisk arbejde med positive meningsmålinger, og data fra studier jeg henviser til, viser at kompromiser med politiske modstandere kan give negative meningsmålinger. Der er altså et incitament for at skabe splid. Udover kompromis så vægter den ideologiske distance mellem politikeren og vælgerne også højt. Konsekvenserne er politisk hårdknude, som vi ofte har set i de senere år. De to seneste siddende kongresser, den 112. og 113. går ned i historien, som nogle af de mest ineffektive kongresser målt politisk arbejde. Mit tredje fokuspunkt er senatets godkendelsesproces. Senatet skal godkende præsidentens nominerede kandidater til en lang rækker poster i det føderale system. Senatet har dog en proces, som er blevet så langvarig og udmattende for kandidaten, at det oftest er umuligt at ansætte den bedst kvalificerede. Det betyder også, at føderale institutioner kan gå lang tid med tomme poster, hvor arbejdsbyrden bliver større og større. Der er dog sket tiltag på området, så det er blevet nemmere at få godkendelse i senatet. Mit fjerde og sidste fokuspunkt er lobbyisme. Jeg henviser til studier, der analyserer hvor meget virksomheder får ud af lobbyisme, og derudover diskuterer jeg også en ændret tendens indenfor lobbyisme, hvor registrering af lobbyvirksomhed bliver sværere og sværere. Jeg omtaler også den såkaldte Tea Party bevægelses indtog i amerikansk politik, hvor den i høj grad af aggressiv lobbyarbejde har fået valgt egne repræsentanter ind i kongressen, og hvordan det er muligt at sætte en stor af den Republikanske politiske agenda. I min konklusion sammenfatter jeg disse fire punkter i en kæde ulineær kausalitet, hvor alle fire områder påvirker hinanden på tværs af hinanden. Jeg diskuterer derudover også implikationer ved dette funktionssvigt, både på nationalt og globalt plan.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2014
Number of pages74