Progressivism in the United States of America

Helle Knakkergaard Jespersen & Anders Krogh Folkmann

Student thesis: Master thesis

Abstract

USA bliver generelt betragtet som et konservativt land, og værdier såsom individualisme og selvstændighed er i højsædet. Som oftest ønsker amerikanerne at lade markedets kræfter få frit spil, og holdningen til regeringen og den offentlige sektor er for de flestes vedkommende, at den skal være så minimal som muligt. Der er dog folk, som inden for de sidste årtier er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved graden af konservatismen i USA. De mener, at amerikanerne er ved at ændre syn på specielt regeringens rolle i samfundet, og at størstedelen af amerikanere bevæger sig i en progressiv retning. Da toneangivende politiske kommentatorer kommer med vidt forskellige og modsigende bud på, i hvilken retning USA bevæger sig, ser vi i dette speciale nærmere på, i hvilken udstrækning amerikanerne bevæger sig i en progressiv retning. I sin korte form er progressivisme både en livsanskuelse og en tilgang til politik. Den progressive tilgang til stort set alle politikker og standpunkter tager udspring i empati for medmennesket, samt et ønske om at tage ansvar for hinanden. To af progressivismens politiske mærkesager er at reducere økonomisk ulighed og en udvidelse af sundhedssektoren. Argumentet mod økonomisk ulighed bygger på, at amerikanere i de laveste indkomstgrupper ofte mangler de helt grundlæggende forudsætninger, der skal til for at leve et fyldestgørende liv, som f.eks. evnen til at betale for sygeforsikring og en ordentlig uddannelse. Statistikker viser oven i købet, at en stor procentdel af fattige amerikanere sjældent klatrer op ad den sociale rangstige, hvilket ofte sker i de højere indkomstgrupper. Argumentet for en reform af sundhedsvæsenet er, at i et moderne og rigt samfund som det amerikanske, er det ikke rimeligt, at en stor befolkningsgruppe mangler netop evnen til at betale for en sundhedsforsikring. Vi har valgt at se nærmere på fem progressive nøgleområder i meningsmålingerne fra 1994-2008, da vi anslår, at det vil kunne ses i disse meningsmålinger, hvis amerikanerne bevæger sig i en progressiv retning. Vi ser tydelige progressive tendenser inden for amerikanernes holdning til regeringens rolle og størrelsen på den offentlige sektor, homoseksualitet, sygeforsikring og miljøet, og vi vurderer, at der er adskillige samfundsmæssige grunde til, at disse holdningsændringer finder sted. Som eksempel kan nævnes, at på trods af økonomisk vækst stiger antallet af folk uden sygeforsikring samtidig med, at forsikringspræmien er steget voldsomt. Derfor kan det være, at folk i stigende grad ønsker en udvidelse af den offentlige sektor på dette område. En anden væsentlig udvikling er, at den øgede fokus på konsekvenserne af forurening og klimaforandringer kan have været medvirkende til, at amerikanerne ønsker at se regeringen gøre en større indsats på området. Resultaterne af vores undersøgelse peger i den retning, at den traditionelle konservative holdning til regeringens rolle i samfundet måske er ved at ændre sig. Amerikanerne viser i større grad empati overfor de marginaliserede grupper i samfundet, og meningsmålingerne viser, at de måske er villige til at tage et større ansvar for hele samfundets velbefindende. Dette sætter spørgsmålstegn ved den individualistiske tankegang, som ellers har kendetegnet det amerikanske samfund. Valget af Barack Obama, der gik til valg på adskillige progressive løfter, indikerer, at amerikanerne ønsker en ny politisk tilgang til de udfordringer, som landet står overfor. Vi tror dog, at de konservative træk ligger så dybt forankret i den amerikanske livsanskuelse, at de altid vil være til stede i en vis grad, skønt de dog vil blive nedtonet af de progressive tendenser, der har vist sig siden 1994. Vores speciale har påvist progressive tendenser i et ellers konservativt samfund, samt at amerikanerne er blevet mere villige til at lade regeringen have større indflydelse – i hvert fald inden for de områder, vi har kigget nærmere på.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2009
Number of pages106