A Conceptual Extension of Speculative Bubbles: The Case of Bitcoin

Christine Mohr Balslev & Emilie Lang Borup

Student thesis: Master thesis

Abstract

Formålet med denne afhandling er at undersøge det traditionelle adfærdsøkonomiske bobledannelsesbegreb i kontekst af en disruptiv innovation. Undersøgelsen bygger på et casestudie af kryptovalutaen Bitcoin, der defineres som et nutidigt eksempel på en teknologi, der har potentialet til fundamentalt at ændre en hel industri samt opfattelsen af de etablerede samfundsinstitutioner. Casestudiet er en eksplorativ undersøgelse gennemført som et kombinationsstudie af kvalitative og kvantitative metoder. Datagrundlaget består af syv semistrukturerede ekspertinterviews og en spørgeskemaundersøgelse samt udvalgte deskriptive markedsdata med det formål at kontekstualisere det øvrige datamateriale. Det teoretiske udgangspunkt er Robert Shillers teori om spekulative bobler, der anvendes som fundament for at analysere bobledannelsesbegrebet ud fra specialets empiriske grundlag. Begrebet analyseres i et markeds-, et aktør- og et aktivperspektiv. Studiet viser, at bobledannelsesbegrebet har nogen grad af forklaringskraft i forhold til de empiriske observationer, men at der også forekommer centrale afvigelser, som teorien ikke kan indfange. Analysens resultater viser, 1) at bitcoinkursen har oplevet flere ekstreme stigninger med efterfølgende drastiske fald, hvor prisen i alle tilfælde har stabiliseret sig på et højere niveau end indgangsniveauet, 2) at der findes to investortyper i markedet; dels den klassiske prisspekulant og dels en investortype, der motiveres af teknologiens fremtidige anvendelse, 3) at bitcoin endnu ikke endegyldigt har opnået en aktivklassedefinition, som er en basal forudsætning for validiteten af bobledannelsesbegrebets forklaringskraft. En alternativ forklaringsmodel, der tager højde for casens disruptive natur, er derfor introduceret og anvendt for at adressere bobledannelsesteoriens mangler. De yderligere teoretiske inddragelser er fundet inden for innovationsfeltet og bidrager ved at placere analysens fund i en bredere kontekst af teknologisk diffusion. Undersøgelsen sætter overordnet spørgsmålstegn ved, om det er muligt og meningsfuldt at benytte sig af et traditionelt begreb til at forstå et fænomen, der fundamentalt set repræsenterer et ”paradigmeskifte”.

EducationsMSc in Psychology, (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2018
Number of pages198