Translating medical articles

Abstract

Baggrunden for dette speciale er et ønske om at sætte fokus på medicinsk oversættelse. Medicinsk sprog er ikke længere kun for læger og sygeplejersker, og det er derfor vigtigt at sætte fokus på, at medicinske artikler også læses af almene danskere og englændere. Inden for medicinsk sprogbrug er fokus i dette speciale på artikler indenfor diabetes, da diabetes bliver fortsat mere udbredt, og både diabetikere, læger, sygeplejersker og pårørende har brug for at holde sig opdateret vedrørende sygdommen. Der forskes konstant indenfor lægemiddelindustrien, og nye opdagelser kommunikeres ud til offentligheden blandt andet via artikler. Typisk er disse artikler skrevet på engelsk, da engelsk er et internationalt sprog. Som følge af dette skriver mange forfattere ofte medicinske artikler på et andet sprog end deres modersmål, og da de i de fleste tilfælde er medicinere/forskere og ikke professionelle sprogfolk, bærer sproget ofte præg af en sprogbrug, som kun medicinere forstår. Nogle af de spørgsmål, som dette speciale vil forsøge at svare på, er:  Hvordan oversætter man mest kommunikativt medicinske artikler til henholdsvis eksperter, semi-eksperter og lægmænd?  Hvilke forskelle og ligheder skal en translatør være opmærksom på, når vedkommende oversætter medicinske artikler til henholdsvis engelsk og dansk? Yderligere vil specialet diskutere, hvorvidt medicinsk sprog er teknisk sprog eller videnskabeligt sprog. I forbindelse med ovennævnte spørgsmål er der opstillet en række hypoteser, der skal hjælpe med at besvare spørgsmålene og gøre os i stand til at komme med oversættelsesanbefalinger til, hvordan man bedst muligt oversætter medicinske artikler til henholdsvis dansk og engelsk. Som metode til løsning af spørgsmålene er der udarbejdet et spørgeskema på dansk og engelsk. Dette spørgeskema er sendt ud til eksperter, semi-eksperter og lægmænd fra henholdsvis Danmark og England. Desuden er der anvendt teorier indenfor både generel, teknisk og medicinsk oversættelse herunder teoretikerne Lita Lundquist, Peter Newmark, John Kirkman, Jody Byrne, Hans J. Vermeer, Deborah Cohen, Gyula Ferenczy, Mary Rudnai, Robert B. Taylor, Vincent Montalt Resurrecció og Maria Gonzáles Davis. Teorien sammenholdes med de empiriske data indsamlet ved hjælp af spørgeskemaerne samt et interview. Der er således tale om et kvalitativt studie, hvor der fokuseres på en dybdegående analyse af valide og relevante data frem for store mængder af standardiserede data. I forbindelse med analysen sammenlignes dataene fra de danske og de engelske spørgeskemaer, og der gives et overblik over forskellene i læsekulturen, præferencer til læsesværhedsgrad og lighedspunkter. Konklusionen baseres på de data, der er indsamlet gennem spørgeskemaerne samt de oversættelsesteorier, der er anvendt i specialet. På baggrund af teorien og empirien samt analysen og sammenligningen indeholder specialet klare anbefalinger for, hvordan man bedst muligt oversætter medicinske artikler til henholdsvis danske og engelske eksperter, semi-eksperter og lægmænd. Slutteligt indeholder specialet to oversættelsesmanualer på hhv. dansk og engelsk, dvs. en kort oversigt over vores anbefalinger.