Aspect: A Contrastive Analysis of how the English Aspect Category is Applied by Danish Learners of English and the Influence of Transfer

Sandra Lind Petersen & Lotte Britt Hansen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Aspekt: En kontrastiv analyse af hvordan den engelske aspektkategori bruges af danske engelsk-learnere og påvirkning fra transfer Dette speciale undersøger to grupper af danske learneres brug af den engelske aspektkategori og mulig transfer fra dansk til engelsk i den forbindelse. Aspekt er en Engelsk grammatisk verbal kategori som består af det kontrasterende par: progressiv og non-progressiv. På engelsk har man et obligatorisk valg imellem de to, men på dansk eksisterer aspektkategorien ikke og mulige aspektuelle elementer ligger inherente i de danske simple tider. I stedet kan man på dansk bruge leksikalske udtryk til at indikere den progressive betydning. Den progressive form dannes af den finitte form af verbet be + V-ing. Forskellen mellem progressiv og non-progressiv ses i dette eksempel: She is working (progressiv) She works (non-progressiv) Betydningen af den progressive form kan bl.a. være noget igangværende eller midlertidigt og den non-progressive kan bl.a. bruges til beskrivelse eller faste vaner. I forbindelse med aspekt var det nødvendigt også at se på Aktionsart, som har med situationers leksikalske betydning at gøre. Ydermere beskrives transfer, overførelsen af modersmålets strukturer til andetsproget, i forbindelse med tilegnelsesrækkefølge. Inspirationen til specialet stammer fra en påstand fremført af Hjulmand og Schwartz (2009) om at danske learnere ikke bruger aspektkategorien korrekt, og at de anvender den progressive form i en for høj grad. Vi har derfor valgt at undersøge de engelske progressiv/non-progressiv former og danske learneres evne til at bruge disse korrekt, og i den forbindelse er det også interessant at se på om der opstår transfer ved oversættelse fra dansk til engelsk. Dette undersøger vi i en empirisk undersøgelse. Vores undersøgelse er foretaget på baggrund af to udvalgte grupper af danske studerende, som er 29 gymnasielever og 16 cand.ling-merc. studerende fra CBS. Det var vigtigt for specialet at teste to grupper af studerende med høj variation i sproglig kompetencer. Det var forventet at de studerende fra CBS ville have mere deklarativ viden end gymnasieeleverne, og at dette ville vise sig i respondenternes oversættelser. Vi brugte to britisk-engelske benchmark-oversættere, som tilsammen skulle fungere som det universale benchmark for analysen af respondenternes oversættelser. Respondenterne gennemførte en oversættelse fra dansk til engelsk, som bestod af en tekst der indeholdt verbalgrupper der var konstrueret specifikt med den hensigt at teste deres valg inden for aspektkategorien. Efter at have analyseret respondenternes oversættelser på verbalgruppeniveau, viste resultaterne at CBS-respondenterne var bedre til at anvende aspektkategorien end gymnasierespondenterne. Desuden bekræftede oversættelserne vores teori om at CBS respondenternes højere sproglige færdigheder, og især deres deklarative viden, ville være dem til gavn i forhold til valget mellem de progressive og non-progressive former. Derudover viste resultaterne at begge grupper af respondenter i mange tilfælde valgte at overføre de leksikalske udtryk som var til stede i nogle af verbalgrupperne. Dette var gældende både for gymnasieeleverne og de studerende fra CBS, selvom gymnasieeleverne stod for størstedelen af overførsler af leksikalske udtryk. Derudover viste analysen at en stor del af fejlene opstod sammen med adverbialer. Især verbalgrupperne med adverbialer som vedrører en midlertidig/habituel kontrast havde mange fejl. En gennemgang af alle disse førnævnte verbalgrupper viste at de studerende fra CBS har en bedre forståelse af denne midlertidig/habituel kontrast, som er en af de essentielle betydningsforskelle mellem de progressive og non-progressive former. I forbindelse med de fremtidige former, så vi problemer med respondenternes fortolkning af skal. Nogle af respondenterne, oftest gymnasierespondenterne, havde problemer med at vurdere hvornår betydningen af skal refererer til fremtid og hvornår den refererer til en nødvendighed. Den mest nævneværdige opdagelse i dette speciale var at der forekom transfer af den simple tid. Dette opstod i situationer hvor verbalgruppen egentlig skulle have været oversat med en progressiv form. Denne form for transfer forekom oftest blandt gymnasieeleverne

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2012
Number of pages129