Vil jeg være aktionær i Parken Sport og Entertainment A/S pr. 31.12.2019, hvis Lalandia ikke var en del af koncernen?

Andy Charlie Larsen

Student thesis: Diploma thesis

Abstract

Parken Sport & Entertainment (PSE) ejer og driver Danmarks førende fodboldklub; F.C. København. En fodboldklub som har kvalificeret sig til europæisk slutspil i 13 ud af 14 år siden 20061 og som har vundet det danske mesterskab 62 gange siden 2010. På trods af kæmpe succes indenfor banen, har koncernens regnskab ikke altid været en succes. Trods markante skikkelser i det danske erhvervsliv tilknyttet bestyrelsen, og med Flemming Østergaard som formand for koncernen op gennem 00’erne, har koncernens regnskab været af varierende karakter. Regnskaber som har været bundet op på flere forskellige kerneforretninger, men med fodbolden som det altoverskyggende brand. Et brand som er blevet anerkendt ude i Europa grundet de sportslige resultater som klubben har opnået. Sideløbende med den sportslige succes, har PSE opbygget et solidt økonomisk og forretningsmæssigt fundament via deres feriebyer i Rødby og Billund, Lalandia, der har vist sig at være en forretningsenhed, som er blevet markedsleder indenfor ferie- og aktivitetscentre i Danmark. Yderligere har PSE kontorejendomme og lokationen Parken tilknyttet. Sideløbende med deres kerneforretninger er der oprettet et E-sports hold som har delejerskab med firmaet Egmont, som bringer noget innovativt ind i koncernen. Alle forretningsområder har én ting til fælles: Underholdning for den enkelte eller familien.Som sportsinteresseret har udviklingen i dansk fodbold været spændende at følge, og særligt måden klubberne har fokuseret på andre indtjeningsmuligheder end fodbolden. Brøndby og F.C. København har bagudrettet været de 2 mest markante aktører på den sportslige scene. Alligevel har resultaterne de sidste mange år været i F.C. Københavns favør, hvilket måske har kunne lade sig gøre grundet andre forretningsmæssige områder. Vi ser i dag et Brøndbyhold som jævnligt er i medierne, særligt med fokus på ejeren Jan Bech Andersen kapitaltilførsler3 samt et F.C. København hold der lander store sponsoraftaler4, og aktionærer der ikke redder klubben, men derimod investerer i klubben.5 Men selvom PSE er underholdningskoncern, er det stadigvæk en forretning med investorer, som ønsker et afkast i deres investering. Derfor ønsker jeg at kigge ind i virksomhedens kerneforretninger Fodbold vs. Lalandia, og dermed følge op på, om sport overordnet set vil have en reel værdi, når PSE bliver værdiansat, eller om det som ren businesscase ville være en bedre forretning at adskille de to dele. Yderligere vil jeg undersøge hvilke strategiske tiltag, som ville kunne gavne koncernen på kort sigt, men også på den lange bane. Med udgangspunkt i, at danske fodboldklubber lander store tv-aftaler, og laver store spillersalg, er indtjeningsmulighederne for klubben begrænset. Med baggrund i det ønskes der at kigge ind i mulighederne for både klubben med PSE som den store beslutningstager.

EducationsGraduate Diploma in Accounting and Financial Management, (Diploma Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2020
Number of pages81