The difference in CSR: A comparative analysis with focus on cultural differences in CSR practising in developing and developed countries

Trine Linnet Mathiesen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Forskellen på CSR – en komparativ analyse med fokus på kulturelle forskelle i praktiseringen af CSR i u- og ilande. For at illustrere vigtigheden af fokus på de kulturelle forskelle i forbindelse med tværkulturel CSR, har jeg lavet en komparativ analyse af u- og i-lande, sat i forhold til relevante faktorer inden for CSR. Først har jeg opsat selve begrebet CSR ud fra henholdsvis u- og i-landes perspektiv. U-landenes perspektiv repræsenteres med baggrund i Wayne Visser (2008)’s ti bevæggrunde for CSR, mens ilandes perspektiv tager udgangspunkt i et fokus på standardisering, som er en fremherskende tendens i den vestlige verdens tilgang til CSR. Begrebet standardisering har jeg illustreret ved hjælp af International Organization for Standardization – ISO’s strukturelle udfærdigelse af standarder, ISO’s nyligt udgivne CSR standard: ISO 26000:2010 og deres materiale om strategi for udbredelse af standardisering i u-lande: “ISO Action Plan for Developing Countries 2011-2015.” Resultaterne af denne analyse har givet et meget kulturelt differentieret syn på praktiseringen af CSR, og viser at CSR i u-lande ofte er motiveret af virksomheder fra i-landene, som ikke tager højde for lokale forhold. Derudover kunne jeg konkludere at i-lande, med deres udviklingsmæssige forspring og institutionalisering, har svært ved at se et andet udgangspunkt for CSR end deres egen kulturelle baggrund. Jeg fortsætter den komparative analyse med afsæt i Trompenaars og Hampden-Turner (1997 + 2000)’s teorier om virksomhedskultur, da jeg ønsker at undersøge de forskellige paradigmer indenfor tværkulturel CSR i u- og i-lande. Kulturanalysen viser, at begrebet kultur er meget omfangsrigt og dermed svært at gøre konkret i forhold til u- og i-lande, men på trods af det, kunne jeg konkludere, at det er vigtigt at fokusere på kulturelle forskelle for at praktisere bæredygtigt og gunstig CSR. Dernæst har jeg valgt at afgrænse begrebet CSR for at gøre det mere konkret og sætte emnet i en mere praktisk sammenhæng. Derfor har jeg taget udgangspunkt i problematikken omkring børnearbejde og har undersøgt u- og i-landes forskellige indfaldsvinkler til dette begreb. Resultaterne af denne analyse viser blandt andet, at forskellene bunder i forskellig adgang til ressourcer, forskellen på udviklingstrin og i høj grad forskellig kulturel baggrund. For at gøre min analyse mere begribelig indeholder specialet herefter en case study af den svenske high street tøjkæde H&M. Denne case study forklarer, hvordan H&M i 1990’erne blev sat i dårligt lys med anklager om børnearbejde, og hvordan de herefter reagerede og forbedrede forhold. Denne proces har jeg valgt at illustrere ved en kommunikationsanalyse af H&M’s sustainability report 2010 lavet ud fra IMK-modellen (Frandsen, Johansen og Nielsen, 2004). Konklusionen på denne case study er, at H&M er blevet frontløber indenfor CSR, men at de i denne funktion burde være bedre til at kommunikere mere direkte om bevidsthed omkring kulturelle forskelle i tværkulturel praktisering af CSR. Inden den endelig konklusion afrunder specialet den komparative analyse med afsæt i en sammenligning af Archie. B. Carroll (1991)’s CSR pyramide og Visser (2008)’s modererede version af selvsamme pyramide. Denne sammenligning viser de forskellige opfattelser af CSR, og perspektiverer det manglende fokus på kulturelle forskelle indenfor CSR. Derudover kommer specialet her med forslag til hvordan situationen kan forbedres ud fra synspunkter af Visser (2008) og professor Idemudia (2011). Disse forslår mere kontekstuel fokus og mere research. Jeg konkluderer ud fra disse forslag, at det er kritisk, at de undlader at inddrage u-lande som initiativtagere. Min endelige konklusion er, at implementeringen af vestlige CSR standarder kræver, at u-lande – men specielt i-lande - anerkender vigtigheden af kulturelle forskelle.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2011
Number of pages67