Den nye ferielov: De regnskabsmæssige udfordringer og effekter

Mathias Folman Bach

Student thesis: Diploma thesis

Abstract

Hovedopgaven omhandler den nye ferielov, som er blevet fremsat d. 6. december 2017, idet den gamle ferielov ikke levede op til EU’s arbejdstidsdirektiv. Den nye ferielov blev hastebehandlet og blev allerede vedtaget d. 25. januar 2018. Baggrunden for at den gamle ferielov ikke levede op til EU’s arbejdstidsdirektiv, var at den gamle ferielov ikke gav mulighed for at optjene og afholde minimum fire ugers betalt ferie inden for en 12 måneders periode (Dansk Industri, 2020).
Formålet med udarbejdelse af hovedopgaven er at analysere hvilke regnskabsmæssige udfordringer der opstår i forbindelse med implementeringen af den nye ferielov, og hvilke regnskabsmæssige effekter den får for årsrapporternes udformning. Ydermere vil analysen omhandle de umiddelbare effekter der vil være for selskabernes nøgletal.
Begrundelsen for valget af emne, skyldes den store regnskabsmæssige interesse indenfor den højaktuelle nye ferielov. Ønsket om at arbejde med den nye ferielov, er opstået på baggrund af et ønske om at skabe kendskab til den nyeste lovgivning inden for revision og regnskab. Dertil har arbejdet som revisor i Grant Thornton givet mange kunder anledning til, at stille spørgsmålstegn ved den nye ferielovs effekt på deres regnskaber, likviditet og nøgletal.
Analyserne vil blive udarbejdet på baggrund af henholdsvis primær kvantitative data, og sekundær kvalitative data ved brug af den deduktive metode. Den kvantitative data udgøres af opdigtede løndata, som kommer til udtryk i de udarbejdede beregninger af feriepengeforpligtelsen. Den kvalitative data udgøres af relevante lovtekster og fagbøger.
Det fremgår af analyseafsnittene, som omhandler den regnskabsmæssige effekt af den nye ferielov og den konkrete beregningsmetode (den nye beregningsmodel), at den samlede feriepengeforpligtelse ud fra en teoretisk synsvinkel enten vil stige markant eller falde væsentligt. Det skyldes, at den konkrete beregningsmodel og den nye ferielov har medført en 12 måneders overgangsperiode, hvor man går fra den gamle ferielov (og summariske beregningsmodel) til den nye ferielov (og konkrete beregningsmodel). I denne forbindelse, er der krævet indefrysning af 12 måneders feriepenge (langfristet gældsforpligtelse), idet medarbejdere i overgangsperioden ellers ville have ret til dobbelt ferie. Indefrysningsbeløbet kan selskaberne vælge at beholde, imod en årlig rentebetaling på lønreguleringsprocenten, eller at indbetale delvist – denne metode behandles ikke i denne hovedopgave, da det er en blanding af de to andre valgmuligheder – eller fuldt ud. Disse valgmuligheder, vil alt andet lige have en stor betydning for et selskabs regnskabsudformning, gældsforpligtelser og likvide midler, hvorfor de også har en effekt på selskabernes nøgletal. Ovenstående, vil i denne hovedopgave blive opsamlet med skemaer, som giver et godt overblik over den udvikling, som der vil være i forbindelse med selskabernes regnskabsopstilling - igennem de kommende regnskabsår ved implementeringen af den nye ferielov.
Hovedopgaven vil afslutningsvis berøre en diskussion omkring hvilke fordele og ulemper der er ved den nye ferielov. Den nye ferielov har ikke være implementeret særligt længe, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke vist sig mange fordele for arbejdsgiver samt ulemper for lønmodtageren. Der foretages i forbindelse med denne diskussion, en gennemgang af disse fordele og ulemper i henhold til de udarbejdede afgræsninger. Hovedopgaven vil endvidere afslutningsvis berøre en perspektivering til den nuværende verdensomspændende pandemi COVID-19, som antages ikke at have en umiddelbart direkte effekt på den nye ferielov. COVID-19 har imidlertid fået mange lønmodtagere til at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor der endnu ikke er foretaget udbetaling af feriepengene, idet mange lønmodtagere mener, at dette ville være fordelagtigt for dem. Udfordringen omkring dette er midlertidig, at Lønmodtagernes Feriemidler (fonden som skal administrere feriepengeforpligtelsen), alene er i besiddelse af ca. 3% af det forventede indefrysningsbeløb, hvorfor der ville blive lagt et stort likviditetsmæssigt pres på selskaberne, såfremt der blev fremsat krav om udbetaling heraf.
Hovedopgaven vil blive afsluttet med en overordnet konklusion, som besvarer problemformuleringen, og samler op på hovedopgavens delkonklusioner, som alle belyser de forskellige aspekter, som der vurderes vigtige og relevante for besvarelse af problemformuleringen.
Konklusionen i forbindelse med denne hovedopgave, vil på baggrund af analyseafsnittene være, at implementeringen af den nye ferielov alt andet lige vil skabe store regnskabsmæssige effekter og udfordringer. Den nye ferielov vil derfor kræve en stor indsats for bogholdere, administratorer med mere, i forbindelse med korrekt og fuldstændig opgørelse heraf. Det konkluderes endvidere i hovedopgaven, at det er en konkret vurdering fra selskab til selskab, hvorvidt det er fordelagtigt at foretage en indbetaling til Lønmodtagernes Feriemidler eller ej.

EducationsGraduate Diploma in Accounting and Financial Management, (Diploma Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2020
Number of pages88
SupervisorsMia Kaspersen