Det gode arbejdsliv? En induktiv analyse af medarbejdernes meningsskabelse i organisationskulturen – fra et medarbejderperspektiv

Lyng Kvejborg Jensen & Louise Bang-Berthelsen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Gennem tiden har arbejdets betydning for den enkelte medarbejder ændret sig. Danskerne tilbringer efterhånden mere tid på arbejdsrelaterede opgaver end sammen med familien (Karstoft, 2012). Faste arbejdstider er for mange fortid, da disse er blevet fleksible, og det er i høj grad medarbejde-renes eget ansvar at bestemme hvor og hvornår arbejdet skal finde sted (Videncenter for Arbejds-miljø, 2014). Det moderne arbejdsliv er præget af en hidtil uset sammenskrivning af arbejdsliv og privatliv, da det er op til den enkelte at sætte grænserne for disse (Karstoft, 2012). Nogle mener, at fleksibilitet kan have en negativ indvirkning på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, eftersom grænserne for hvornår man er på arbejde, således bliver udvisket og det kan være vanskeligt for den enkelte at opretholde balancen (Videncenter for Arbejdsmiljø, 2014). Omvendt mener andre, at fleksibilitet er med til at medarbejdere i højere grad kan holde balancen mellem arbejdsliv og privatliv, da fleksibi-litet giver mulighed for eksempelvis at holde eftermiddagen fri med børnene (Videncenter for Arbejdsmiljø, 2014). Derudover er fleksibilitet en af grundene til, at danskerne er glade for deres arbejde, da det fleksible arbejde fordrer en oplevelse af selvbestemmelse (Viskinde, 2014). Dog udgør selvbestemmelse en latent risiko for stress. Glæden ved at arbejde kan være medvirkende til, at medarbejderne bliver belastede og stressede (Viskinde, 2014). Belastningen bunder i at medar-bejderne påtager sig flere arbejdsopgaver, end de umiddelbart kan håndtere, da arbejdet er en del af deres identitet (Karstoft, 2012). Det er endvidere i stigende omfang i arbejdslivet, at venskaber etableres, at man får anerkendelse og at man kan realisere sig selv, hvilket er funktioner, der tidligere var en del af privatlivet, men som nu er rykket ind på arbejdspladsen (Karstoft, 2012). På den baggrund bliver der stillet nye krav til organisationerne og deres tilpasningsevne til arbejdslivets nye udformning. Et andet sted hvor organisationerne har brug for tilpasning er i forbindelse med nye medarbejdere. Nye medarbejdere biddrager med et andet syn, da de er præget af andre arbejdsgange og rutiner, og det er en fordel, at disse medarbejderes kompetencer omfavnes og aktivt bruges som en kilde til innovation (Nielsen, 2012). Således stilles der både krav til den enkelte medarbejder samt organisationerne i forhold til at kunne håndtere det moderne arbejdsliv. Ovenstående karakteristika ved det danske arbejdsliv har skabt en undren hos os om, hvorledes medarbejdere skaber mening af disse i en konkret organisati-onskultur.

EducationsMSc in Business Administration and Organizational Communication, (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2014
Number of pages115