Sundhed på arbejdspladsen: Et studie af en institution

Heidi Himmelstrup

Student thesis: Master thesis

Abstract

Kandidatafhandlingens formål er at forstå, hvordan sundhed på arbejdspladsen er blevet et udbredt fænomen i større danske virksomheder - dette med afsæt i institutionel teori. Afhandlingen tager udgangspunkt i en mindre empirisk undersøgelse af tre virksomheders arbejde med sundhed på arbejdspladsen. Denne undersøgelse danner, sammen med en undersøgelse af samfundsudviklingen inden for sundhed på arbejdspladsen, rammen for en institutionel analyse af de bevæggrunde, som virksomhederne hver især har haft for at arbejde med sundhed på netop deres arbejdsplads. Analysens mål er at kunne give en forståelse af, hvorfor og hvordan institutionen1 ’sundhed på arbejdspladsen’ spreder sig over tid og skaber en homogen tankegang og ensartede sundhedsfremmende tiltag på tværs af organisationer, og herunder indirekte hvorfor institutionen opstår. Derudover ses der nærmere på den betydning, det har for virksomhederne at arbejde med sundhed på arbejdspladsen, hvilket eksempelvis vedrører nogle af de udfordringer, der kan opstå, når sundhedsfremme bliver en officiel virksomhedsstrategi og kolliderer med virksomhedens aktiviteter og kontroller. Afhandlingen er henvendt mod virksomheder og privatpersoner, der interesserer sig for institutionel teori og/eller sundhed på arbejdspladsen, og som samtidig ønsker en teoretisk forståelse af de bagvedliggende årsager til, at mange virksomheder arbejder med dette emne.

EducationsMSocSc in Human Resource Management, (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2014
Number of pages91