Codes of conduct – social responsibility or window-dressing? A case study of DONG Energy’s code of conduct: What are the strengths and weaknesses for ensuring social responsible behaviour of coal suppliers?

Lis-Wenke Mero

Student thesis: Master thesis

Abstract

Siden globaliseringen tog fart i 1980‟erne og 90‟erne har politiske aktivister afsløret utallige sager, om hvordan virksomheders jagt på billig arbejdskraft og lave produktionsomkostninger i udviklingslande har ført til kritisable arbejdsvilkår og menneskerettighedskrænkelser. Medieskandaler og politisk aktivisme har tvunget virksomheder til at implementere etiske regelsæt, som et konkret forsøg på at regulere egne aktiviteter i områder med svag lovgivning. Etiske regelsæt beskrives teoretisk og af virksomheder selv som social ansvarlighed, hvor virksomheder bidrager til en ansvarlig leverandørkæde ved at stille specifikke krav til sine leverandører om bl.a. arbejdsforhold, helbred og sikkerhed, anti-korruption og miljø. Men på baggrund af det stadigt stigende antal skandaler i leverandørkæder trods etiske regelsæt, kritiseres etiske regelsæt samtidig for at blive brugt som et marketing-værktøj af virksomheder, der forsøger at minimere omdømmerisici, politisk aktivisme og lovgivning. De mange positive og negative vurderinger af etiske regelsæt vækker en række spørgsmål: Hvad er styrker og svagheder ved etiske regelsæt? Kan etiske regelsæt anvendes til at øge leverandørers socialt ansvarlige adfærd? Og hvis ja, hvordan? Baseret på DONG Energy som et casestudie tager denne afhandling udgangspunkt i syv kvalitativt semi-strukturerede interviews kombineret med teori af Professor David Vogel og Virginia Haufler, som fokuserer på virksomheders etiske regelsæt på et samfundsmæssigt plan, samt teori af Professor Richard Locke og Dara O‟Rourke, som fokuserer på etiske regelsæt på organisatorisk plan, for at udforske styrker og svagheder ved DONG Energy‟s etiske regelsæt for kulleverandører. Analysen viser, at flere af de teoretisk antagede styrker også gør sig gældende i forhold til DONG‟s etiske regelsæt. Sammenlignet med andre energivirksomheder i Danmark, har DONG et veludviklet og detaljeret regelsæt, der stiller specifikke krav til leverandørernes socialt ansvarlige adfærd. Gennem et monitoreringssystem bliver leverandørernes efterlevelse af regelsættet kontrolleret af eksterne auditorer, som gennemfører audit hos udvalgte leverandører. Udover at audittenes varighed er 29 dage længere end teoretikere påpeger, undergår DONG‟s monitoreringssystem desuden en proces af kontinuerlige forbedringer. Analysen viser derudover, at DONG‟s etiske regelsæt sætter i gang en proces af kontinuerlige forbedringer hos udvalgte leverandøerer samt bidrager til, at leverandører implementerer socialt ansvarlige tiltag. Men samtidig viser analysen, at teoretiske antagelser om svagheder også gør sig gældende for DONG. Idet regelsættet fokuserer på principper fremhævet af politiske aktivister og medier og udelader principper af høj værdi for arbejdere og lokalområder, fremstår regelsættet som værende mere målrettet interessenter i Danmark end interessenter i leverandørkæden – hvilket peger i retning af en marketingstrategi. Analyser visen også, at flere af regelsættets principper ikke bliver overholdt. Derudover viser analysen, at selv om regelsættet generelt er accepteret som reguleringsgrundlag, øges presset på Finansministeriet, der er DONG‟s ejer, i takt med at kritikken om dårlige arbejdsforhold i DONG‟s leverandørkæde stiger – hvilket øger risikoen for yderligere lovgivning på området. Det konkluderes derfor, at DONG‟s etiske regelsæt tilvejebringer styrker både på det organisatoriske og det samfundsmæssige plan og bidrager til social ansvarlig adfærd hos leverandører. På baggrund af væsentlige svagheder, der har negativ indflydelse på DONG‟s omdømme og sociale ansvarlighed, bør regelsættet dog optimeres for at opnå størst mulig effekt og for at undgå, at det fremstår som blot et led i en eventuel marketingstrategi. Et løsningsforslag er, at inkludere principper af væsentlig betydning for interessenter i leverandørkæden i regelsættet samt justere fremgangsmåden fra en traditionel model, hvor efterlevelse af regelsættet forsøges opnået med trusler, til en såkaldt ‟engageret-fokuseret‟ strategi, hvor efterlevelse sikres ved at involvere vigtige interessenter i en kontinuerlig proces med dialog, analyse af bagvedliggende årsager til brud på principper, informationsdeling m.m. for at styrke leverandørernes evne og vilje til at efterleve regelsættet. Det foreslås desuden, at DONG gennem det nyetablerede multi-stakeholder initiativ, Better Coal, som fokuserer på social ansvarlighed i kulleverandørkæden, lægger pres på relevante regeringer for at bidrage til øget social ansvarlighed. I sidste ende er social ansvarlighed nemlig et anliggende af national karakter, hvorfor DONG ikke på egen hånd kan sikre overholdelse af arbejdstager- og menneskerettigheder.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2011
Number of pages175