The supposed connection between group microfinance and social capital: A case study of the Peruvian microfinance market and social capital development

Abstract

Mikrofinans er indenfor de seneste år blevet set som en måde til at løfte folk ud af fattigdom i udviklingslande, ved at give fattige mennesker adgang til lån og andre finansielle ydelser. Et andet udbytte af mikrofinans er antagelsen om, at det skaber social kapital i samfundet. I mikrofinanslitteratur er dette eksemplificeret ved Grameen Banks skabelse af social kapital gennem deres ’group microfinance’ model i Bangladesh. I Peru er ’individual microfinance’ den mest brugte mikrofinansmodel, imens ’group microfinance’ nærmest er ikke-eksisterende. Samtidig har Peru nogle af de absolut laveste social kapital niveauer i verden. Dette speciale har til formål at undersøge om manglen på social kapital typerne bonding, bridging og linking kan forklare manglen på ’group microfinance’ i Peru. Den brugte teori er social kapital, hvilket er en multidimensionel teori med mange forskellige konceptualiseringsformer. Social kapital er her eksemplificeret ved typerne bonding, bridging og linking social kapital. Bonding betyder de tætte bånd, der bliver knyttet med ens familie, venner eller andre i ens lokalsamfund på mikroniveau. Bridging er de bånd, man knytter udenfor denne tætte kreds af venner på tværs af sociale linjer på mesoniveau. Linking er sammenknytning af mennesker på tværs af hierarkier på makroniveau. Social kapital bliver normalt målt gennem indikatorerne tillid, normer og netværk, og disse indikatorer vil blive brugt som indikatorer for de forskellige typer af social kapital. Denne teori danner rammen for det analytiske arbejde. Dette speciale formoder at manglen på social kapital grundet historiske begivenheder har en stor indflydelse på manglen af ’group microfinance’. Derfor undersøges først hvordan og hvorfor social kapital agerer, som det gør i Peru. Herefter bliver det Peruvianske mikrofinansklimas karakteristika, funktioner og udvikling i retning mod ’individual microfinance’ udforsket. Alt dette gøres for at belyse grundene til den manglende ’group microfinance’. Ud fra den omfattende analyse og diskussion af emnet er det muligt at drage konklusionen, at manglen på social kapital i høj grad kan forklare manglen på ’group microfinance’. Den traditionelle antagelse at der skabes social kapital gennem ’group microfinance’, passer ikke på den Peruvianske kontekst. Analysen viser, at hverken bonding eller bridging social kapital er til stede i Peru, og at disse typer i stedet virker som en forudsætning for, at ’group microfinance’ kan fungere i Peru. Det vil sige at den traditionelle opfattelse at social kapital er et udfald af ’group microfinance’, kan vendes om til at social kapital er en forudsætning for at ’group microfinance’ kan fungere i Peru. Samtidig viste analysen overraskende nok, at linking social kapital i form af ’individual microfinance’ kunder der er blevet linket til mikrofinansinstitutterne, findes i Peru. Endvidere kan konstateres at kirken virker til at være den eneste institution, der formår at samle Peruvianerne, hvilket har genereret linking social kapital. Disse fund viser med al tydelighed, at der er potentielle problemer og mangler i konceptualiseringen af social kapital, særligt typerne bonding, bridging og linking, og hvordan disse typer influerer hinanden og social kapital indikatorerne.