Den sygenærværende medarbejder: En afhandling om de konstitutive effekter, der er forbundet med nedbringelse af sygefravær på de danske arbejdspladser.

Jonas Thorbjørn Andersen

Student thesis: Master thesis

Abstract

Nærværende speciale omhandler de konstitutive effekter for ledelsesrummet på de danske arbejdspladser, der er behæftet med Beskæftigelsesministeriets og Lederens Hovedorganisations kommunikation om nedbringelse af sygefravær. Med udgangspunkt i en Luhmann-inspireret formanalyse viser specialet, at Beskæftigelsesministeriets og Ledernes Hovedorganisations kommunikation, når den knytter an til nedbringelse af sygefravær som et vækstpotentiale, markerer ledelsens ansvar både overfor medarbejderen og produktiviteten. For at ledelsen kan fremstå som ansvarlig skal den udvise bekymring for sine medarbejderes sundhedsmæssige velvære. Dette sker ud fra en trivselslogik. Derudover skal ledelsen udvise aktiv indgriben i forhold til sygefravær ud fra en vækstlogik. Det at ledelsen skal udvise omsorg overfor sine medarbejdere, får imidlertid den konstitutive effekt, at relationen mellem leder og medarbejder bliver gjort intim og at medarbejderen gennem en genindførselsproces træder frem som ’det hele menneske’ i trivselskommunikationen. Samtidigt træder medarbejderen frem som det produktive menneske i vækstkommunikationen. Ledelsens dobbelte ansvarsbyrde bliver løst gennem brugen af dialogteknologi, som kampagnen ”Mere Nærvær – Mindre Fravær” stiller til rådighed. Herigennem internaliseres ledelseskonflikten i den enkelte medarbejder og ledelse bliver gjort til et spørgsmål om selvledelse. Medarbejderen er nu selv gjort ansvarlig for at opretholde sin trivsel og dermed også sin produktivitet. Den ellers frie dialog viser sig at være forbundet med en forpligtelse om at opretholde sin trivsel og sin produktivitet. Forpligtelsen er ikke overfor ledelsen, men overfor medarbejderens nærmeste kolleger. Begrebet sygenærvær bliver i den forlængelse introduceret. Ved at benytte sig af muligheden for sygenærvær kan man som medarbejder sikre godt arbejdsmiljø og trivsel. Dette betyder samtidigt, at de medarbejdere som ikke benytter sig af muligheden for at være sygenærværende opfattes som værende i mistrivsel og direkte skyld i dårligt arbejdsmiljø. Den selvledende medarbejders selvforhold gøres hele tiden til et spørgsmål om trivsel og produktivitet, og den selvledende medarbejder må konstant granske sit indre for at finde løsninger på organisatoriske sammenbrud som tilgodeser både trivslen og produktiviteten.

EducationsMSocSc in Political Communication and Managment, (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2009
Number of pages79