Vegetarians in the press: Myths and assumptions on the meat free minority

Kira Nørregård Vørre

Student thesis: Master thesis

Abstract

Målet for denne kandidatafhandling var at undersøge, hvordan vegetarer og vegetarisme fremstilles diskursivt i den britiske presse, samt hvad der ligger til grund for denne fremstilling. Med det formål blev der foretaget en kritisk diskursanalyse af 135 avisartikler fra 20 landsdækkende, britiske aviser Målet for kritisk diskursanalyse (KDA) er at påvise ulige magtrelationer i samfundet, som de konstitueres og legitimiseres gennem sprogbrug. KDA fandtes derfor velegnet til at undersøge, hvordan vegetarisme konstrueres diskursivt i et primært ikke-vegetarisk land, og danner både teoretisk og metodisk ramme for undersøgelsen. Analysens resultater viser, at vegetarer i overvældende grad fremstilles negativt. Der kunne i avisartiklerne påvises ni forskelle diskurser, som hver især indeholder klare antagelser om vegetarer, deres motivationer og deres forhold til andre. Otte af de ni påviste diskurser er negative, mens kun en er positiv i dens holdning til vegetarisme. De ni diskurser fremstiller vegetarer som henholdsvis overdrevent følelsesladede, ekstremistiske, en byrde for andre,selvretfærdige og hykleriske, og vegetarisme som uspændende, en livsstil præget af afsavn, og på forskellige tidspunkter som både godt og dårligt for menneskers helbred. For at forklare fremkosten af disse diskurser trækker analysen på teorien om carnism. Termen carnism beskriver den hegemoniske ideologi som påvirker os til at spise visse arter af dyr. Denne ideologi er så bærende i vores samfund, at de færreste sætter spørgsmål ved den men blot følger dens principper uden at tænke over de valg de tager. Som diamentral modsætning til carnism repræsenterer vegetarisme og den kritik som er iboende i dens standpunkt en trussel imod carnisms dominante position i samfundet. Ifølge KDA er magtfulde ideologier i stand til at påvirke vores opfattelse af verden igennem deres adgang til dominante diskurser, da diskurser ikke blot ses som objektive afspejlinger af virkeligheden, men som konstituerede af og konstituerende for denne. For at sikre dens magt vil det da være fordelagtigt for carnism at fremstille vegetarisme på en måde som forstummer dens kritik. De ni identificerede diskurser lader til at vise, at carmism har stor indflydelse på de britiske avisers fremstilling af vegetarer. Dette er ikke udtryk for at enkelte journalister med vilje arbejder for at opretholde carnisms magt, men blot for omfanget af dens magt og for i hvor høj grad den tages for givet. De otte identificerede negative diskurser fremstiller alle vegetarisme på en måde der er fordelagtig for carnism. Fremstillingen af vegetarer som overdrevent følelsesladede får dem til at fremstå som ulogiske og hysteriske, og fremstillingen af vegetarer som eksremistiske får deres holdninger til at fremstå som et resultat af fanatisme. Begge disse fremstillinger antyder, at vegetarers holdninger og kritik ikke bør tages alvorligt. Fremstillingen af vegetarisme som et enormt afsavn, som en kedelige livstil og som en byrde for andre får vegetarisme til et fremstå som et umuligt projekt, som knap er værd at forsøge. Fremstillingen af vegetarer som hykleriske og selvretfærdige anses som en måde hvorpå carnism skyder budbringeren, hvor de som påpeger adfærd de finder kritisabelt selv bliver gjort til genstand for kritik. Samtidig er fremstillingen af vegetarisme som unormalt, unaturligt og skadende med til at etablere kødspisning som værende normalt, naturligt of nødvendigt. Vegetarisme fremstilles som skadende for menneskers sundhed, ved at hævde at det fører til f.eks. jern- og vitaminmangel. Det fremstilles som unaturligt ved at trække på, at mennesker historisk har spist kød et faktum som vegetarer fremstilles som værende for drevet af ulogisk følelsesladethed til at kunne acceptere. Og det fremstilles som unormalt ved at fremstille carnism som bare sådan det er , og vegetarisme som værende uoverensstemmende med vores normer og traditioner. Disse fremstillinger af vegetarer har flere konsekvenser. De marginaliserer vegetarer og giver et forkert billede af deres motivationer. Ydemere fastholder de os i en situation, hvor vegetarisme ses som besynderligt, ekstremt og ulogisk i stedet for som et logisk svar på f.eks. problemer med global opvarmning og ikke mindst dyrevelfærd.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2013
Number of pages404