Kommunal anvendelse af SDG-rapportering: En analyse af SDG-rapportering i den kommunale sektor

Valdemar Haudal Rasmussen & Simon Barkholt Rask

Student thesis: Diploma thesis

Abstract

Formålet med denne hovedopgave er at forklare og analysere udviklingen af SDG-rapporteringen i perioden 2016-2018 inden for den kommunale sektor i Danmark. Hovedopgavens emne er inspireret af det øgede globale fokus på bæredygtighed. Der har været stigende interesse for bæredygtighed inden for den private sektor, hvorfor det er interessant at undersøge, om dette ligeledes er gældende i den kommunale sektor. I forbindelse med undersøgelsen tages der stilling til gældende lovgivning og internationale standarder, som kommunerne kan være underlagt.
Hovedopgaven undersøger specifikt kommunernes SDG-rapportering, og hvorledes denne har udviklet sig. Opgaven er baseret på empirisk data, som er indsamlet på baggrund af en indholdsanalyse af kommunernes årsrapporter samt eventuel ikke-finansiel bæredygtighedsrapportering, som kommunerne har udarbejdet. Der er udvalgt fem kommuner til analysen, som adskiller sig på forskellige parametre, herunder indbyggertal og politisk udgangspunkt.
Analysen bruger en teoretiske ramme, som kombinerer forskellige teorier, herunder legitimitetsteori, greenwashing, interessentteori og accountability. Analysen tager udgangspunkt i de enkelte kommuners udvikling på baggrund af den indhentede empiri fra perioden 2016-2018. De empiriske data er kvantificeret gennem binær kodning for at kunne analysere bæredygtighedsrapporteringen i de enkelte år. Der er opstillet forskellige figurer og tabeller på baggrund af kodningen for at kunne identificere tendenser i udviklingen af kommunernes bæredygtighedsrapportering. De enkelte kommuners udvikling er sammenholdt med hinanden for at identificere generelle tendenser i bæredygtighedsrapporteringen i perioden 2016-2018. Udviklingen og tendenserne tolkes med udgangspunkt i ovenstående teorier.
På baggrund af resultaterne kan det konstateres, at der har været en generel stigning i mængden af bæredygtighedsrapportering på tværs af de fem udvalgte kommuner. Endvidere kan det konstateres, at der er fælles tendenser i udviklingen af bæredygtighedsrapporteringen. Dette gælder blandt andet omfanget af rapporteringen samt valget af fokusområder. Denne udvikling kan eksempelvis skyldes Agenda 2030, krav fra kommunernes interessenter og demografien i de forskellige kommuner. Ligeledes kan brugen af ikke-målbare rapporteringer skyldes kommunernes frygt for at blive anklaget for greenwashing, som derved kan svække deres legitimitet.

EducationsGraduate Diploma in Accounting and Financial Management, (Diploma Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2020
Number of pages81
SupervisorsCaroline Aggestam Pontoppidan