The ever-closer Union: Beyond the fiscal frontier

Nikolaj Borreschmidt

Student thesis: Master thesis

Abstract

Denne opgave tager udgangspunkt i den økonomiske krise i Europa, og den finanspolitiske integration som EU gennemgår som følge heraf. Finanspolitik er ikke blot et vigtigt politisk instrument; finanspolitik er ydermere et udtryk for sociale værdier. Finanspolitisk integration i EU rejser derfor en række interessante spørgsmål, hvoraf to behandles i dette speciale: hvorvidt det kulturelle grundlag i Europa er tilstrækkeligt til at sikre den demokratiske legitimitet, som finanspolitisk integration behøver; og desuden hvilken effekt dette vil have på potentielle udvidelser af EU i fremtiden, mere specifikt mht. Tyrkiet, Kroatien og Serbien. Finanspolitik omhandler økonomiske variabler såsom skattetryk, offentlige udgifter og overførsel af indkomst, og er derfor, i modsætning til pengepolitik, et udtryk for sociale værdier, hvilke udledes af kultur. Integration på et så essentielt politisk område er derfor problematisk, hvis ikke den følges af en vis grad af kulturel samhørighed og fællesskabsfølelse, samt en nogenlunde fælles politisk kultur. Som kontinent deler Europa en række historiske begivenheder, hvilket både kommer til udtryk i europæernes værdigrundlag og deres opfattelse af at være europæiske. På den anden side adskiller de europæiske historier sig væsentligt, når det eksempelvis kommer til fænomener som Renæssancen, Reformationen og Oplysningstiden. Dette har medført at de politiske kulturer i Europa er forskellige; både i forhold til Nord og Syd, men især i forhold til Øst. Dette kommer til udtryk i de forskellige økonomiske situationer i Europa, men også i de forskellige landes opfattelse og eksekvering af demokrati. Netop en nations økonomiske situation er et essentielt parameter for skabelse af tillid på tværs af landegrænser, og den gensidige tillid i Europa er derfor, som følge af den økonomiske krise, i ruiner. Finanspolitisk integration i EU vil af samme grund ikke blive opfattet som demokratisk legitimt; ikke så meget på grund af manglende kulturel samhørighed i form af fælles værdier, men snarere på grund af forskellige politiske kulturer og de forskellige økonomiske virkeligheder i Europa. Dette har naturligvis indflydelse på den eventuelle optagelse af yderligere medlemslande. Især Tyrkiets mulighed for optagelse mindskes i takt med den finansielle integration i EU; men også et land som Serbien synes at skulle kigge langt efter eventuel optagelse. Dette grunder i, at kravet om kulturel og politisk kulturel samhørighed også gælder kandidatlande – og ligesom i EU spiller historien ind. Tyrkiet og Serbien var begge en del af det Osmanniske Rige, hvilket stadigvæk har indflydelse på begge nationers politiske kultur, og desuden deres forhold til suverænitetsafgivelse. Da finanspolitisk integration især betyder afgivelse af suverænitet bliver en eventuel optagelse ikke blot problematisk i et europæisk perspektiv; det er også tvivlsomt, om et finanspolitisk integreret EU i det hele taget vil have samme tiltrækning som nu. Kroatien står derimod til optagelse i 2013, og netop Kroatien ligger tættere på Europa end Serbien og Tyrkiet gør – også i anden forstand end geografisk. Kroatien har et historisk tilhørsforhold til Europa, som hverken Tyrkiet eller Serbien har, og dets politiske kultur ligger derfor nærmere den ”Vestlige” opfattelse. Lande med det ”korrekte” tilhørsforhold bliver der imidlertid færre og færre af, og en fortsat udvidelse af EU formindskes derfor i takt med, at EU integreres finansielt.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2012
Number of pages88