Abstract
Formålet med dette speciale er at undersøge, hvorvidt det er plausibelt, at Manifest Destiny-ideologien bliver brugt i Amerikansk politisk diskurs til at fremme bevidst uvidenhed i forhold til USAs udenrigspolitik. USA har spillet en unik rolle i verdenshistorien og har opnået enestående politisk, militær og kulturel indflydelse. Sådan en anselig magtposition kommer dog ikke problemfrit, og amerikansk indblanding i internationale anliggender er ofte blevet kritiseret og fordømt af store dele af verdenssamfundet. Især USAs villighed til at bruge sit enorme militærapparat til at opnå mål har givet anledning til modvilje. Bush-doktrinens fokus på præventiv krig og Bush-administrationens beslutning om at invadere Irak i 2003 konsoliderede billedet af USA som en aggressiv og arrogant stormagt. Denne indstilling er blevet et problem for USA, eftersom mange i dag anser USA som den største trussel mod verdensfreden. Den amerikanske militærhistoriker og udenrigspolitiske rådgiver Max Boot forsvarer invasionen med, at Amerikansk udenrigspolitik altid har været motiveret af idealisme og et ønske om at beskytte menneskeheden. Denne tro på, at USA besidder en iboende retskaffenhed og er drevet af messianske motiver, er meget nært beslægtet med Manifest Destiny-ideologien – den amerikanske ide om at USA er udvalgt af gud som et skinnende historisk eksempel, der skal lede verden frem mod lyset. Ifølge den amerikanske historiker Anders Stephanson er Manifest Destiny-ideologien dybt rodfæstet i det amerikanske samfund, og den kan spores helt tilbage til de tidligste Puritanske nybyggere. Den Amerikanske lingvist og politiske samfundskritiker, Noam Chomsky, stiller sig mere tvivlsomt overfor den iboende retskaffenhed i amerikansk udenrigspolitik og mener, at amerikanere praktiserer bevidst uvidenhed i forhold til amerikansk udenrigspolitik – forstået på den måde at USA ikke lever op til de høje idealer og målsætninger, der opstilles i den udenrigspolitiske diskurs. Ifølge den engelske professor i lingvistik Norman Fairclough, er styrken af en ideologi knyttet til dens evne til at blive en del af vores ”sunde fornuft” og derved en implicit filosofi, der udfylder huller i vores forståelsesramme. Den engelske kulturteoretiker Terry Eagleton tilføjer, at ideologi drejer sig om at legitimere etablerede magtforhold. På baggrund af tre af de ovennævnte teoretikere og empirisk data i form af tre relevante case-studier (Første Verdenskrig, Koreakrigen og Irakkrigen), har jeg udført en kvalitativ og deduktiv analyse, der har ført til følgende resultater: Manifest Destiny-ideologien kan spores i diskurs fra den amerikanske politiske, religiøse og intellektuelle elite i tidlig amerikansk historie op til nutidige politiske ledere. De tre taler analyseret i denne afhandling bærer alle præg heraf. De tre case-studier viser, at USA i mange henseender ikke har levet op til idealer og mål erklæret i den tilhørende diskurs. Dertil kommer, at mens USA kæmpede i udlandet for at håndhæve amerikanske værdier som frihed og demokrati, blev disse værdier underkendt i USA af regeringen under henholdsvis the Sedition Act, McCarthyism og the PATRIOT Act. Med udgangspunkt i de førnævnte teoretikere og den analyserede empiri er det i høj grad plausibelt at Manifest Destiny-ideologien er en implicit filosofi, der udfylder huller i den gængse amerikaners forståelsesramme og bliver brugt i Amerikansk politisk diskurs til at fremme bevidst uvidenhed i forhold til Amerikansk udenrigspolitik.
Educations | MA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis |
---|---|
Language | English |
Publication date | 2009 |
Number of pages | 86 |