De skattemæssige konsekvenser ved deltagelse i et personselskab: Sondringen mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

Sabrina Nyborg & Mette Paasch Liljedahl

Student thesis: Master thesis

Abstract

I Danmark findes der mange forskellige virksomhedsformer. Iblandt disse kan man vælge at drive virksomhed i et personselskab, som er en skattetransparent virksomhed, hvilket betyder, at beskatningen tilfalder selskabsdeltageren fremfor virksomheden. Personselskaber giver derfor skattemæssige muligheder for optimering, da deltagerne kan vælge at anvende virksomhedsordningen og de skattemæssige fordele, der relaterer sig denne, herunder opsparing af overskud til en lav skatteprocent på 22.
Hidtil har den juridiske praksis godkendt, at indkomsten i et personselskab, som beskattes hos personselskabsdeltagerne, betragtes som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og personselskabsdeltagere har derfor mulighed for anvendelse af virksomhedsordningen. Dog er der i den forbindelse opstået en række udfordringer, da der har været en tendens til, at lønmodtagere i personselskaber kunne erhverve en mindre ejerandel af arbejdsgiverens virksomhed, og herefter skattemæssigt blive betragtet som selvstændig erhvervsdrivende, og derved have mulighed for at udnytte virksomhedsordningens fordele. Dette betyder, at man reelt har mulighed for at foretage nye investeringer for det opsparet overskud i virksomheden, som ellers ville være dyrere, hvis man ikke benyttede virksomhedsordningen, da overskuddet i stedet var beskattet som personlig indkomst med en væsentlig højere skatteprocent i optjeningsåret.
Problemet opstår derfor, når personer, der er arbejdstager i et kapitalselskab, skal lade sin indkomst beskattes som personlig indkomst, og personer, der udfører arbejde i et person-selskab, men som ejer en lille andel i dette, kan lade sin indkomst beskatte som virksomheds-indkomst og dermed slippe for at betale topskat i optjeningsåret.
Men hvorfor skulle to grupper, der ligner hinanden på så mange punkter, beskattes forskelligt? Lovgiver har på området derfor indsnævret Ligningsloven til, at man som personselskabs-deltager ikke nødvendigvis anses som værende selvstændig erhvervsdrivende, hvilket har givet anledning til en lang række tvivlsspørgsmål. Hvad lægger lovgiver i stedet vægt på, når vedkommende bliver betragtet som selvstændig erhvervsdrivende? Har denne lovændring således skabt mere forvirring end gavn? Og skal personselskabsdeltagere i så fald bede om et bindende svar, hver gang der opstår tvivl? Disse spørgsmål vil vi belyse i denne afhandling.

EducationsMSc in Auditing, (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageDanish
Publication date2020
Number of pages106
SupervisorsSøren Bech