Subtitling – The constrained translation practice: A thesis on subtitling within the medical genre

Jonas Laustsen Lindberg

Student thesis: Master thesis

Abstract

Undertekstning – Den begrænsede oversættelsespraksis Indledning Det er mit indtryk, at mange mennesker har en forholdsvis negativ indstilling til undertekster og en forestilling om, at de generelt er af dårlig kvalitet. Dette indtryk gjorde, at jeg fik lyst til at undersøge, om det virkelig var tilfældet og i så fald hvorfor. Udover at jeg mener, undertekstning er en spændende branche, er jeg meget interesseret i medicinsk oversættelse og derfor har jeg valgt at undersøge undertekstning inden for den medicinske genre. For at gøre denne kandidatafhandling mere specifik valgte jeg at undersøge eventuelle problemområder, der eksisterer i forbindelse med undertekstning af Tv-serien House M.D., hvordan disse bliver løst og om det kan gøres anderledes. Endvidere har jeg forsøgt at klarlægge hvordan undertekstning i det hele taget foregår, om der er eksisterende strategier eller retningslinjer for undertekstning og hvilke begrænsninger underteksteren lider under. Til sidst har jeg forsøgt at finde frem til, om der er nogen normer eller tendenser i undertekstningen inden for denne genre og om det er muligt at opstille et sæt retningslinjer for undertekstning inden for genren. Metode & Diskussion Til klarlæggelsen af undertekstningssituationen, teorier, strategier og begrænsningerne valgte jeg at læse værker af nogle af de fremtrædende forskere og eksperter indenfor branchen. Af den fundne teori udvalgte jeg det, jeg mente, var relevant for at give en uddybende redegørelse for de førnævnte aspekter. For at undersøge hvilke problemområder der eksisterer i forbindelse med undertekstningen af den nævnte Tv-serie, hvilke normer og tendenser der eksisterer og om det var muligt at opstille et sæt retningslinjer, valgte jeg to fremgangsmåder til indsamling af empiri. Den første fremgangsmåde var at transskribere et afsnit af House M.D. komplet med ind og ud tid, visningstid, antal karakterer i undertekst og dialog, karakterer per sekund samt eventuelle kommentarer til den enkelte undertekst. Ud fra dette kunne jeg finde frem til brugen af de relevante aspekter fra det førnævnte teoretiske materiale og dermed klarlægge hvilke problemområder, normer og tendenser der var. Den anden fremgangsmåde, jeg benyttede mig af, var at gennemse en række afsnit og notere oversættelsen af de medicinske termer fra dialogen. På denne måde kunne jeg påvise, om oversættelsen af disse termer var hensigtsmæssig eller ikke, hvilket jeg mente, var et af problemområderne, der fortjente særligt fokus. Jeg valgte endvidere at interviewe personen, der har lavet underteksterne til det omtalte analysemateriale, hvilket gav mig et godt indblik i nogle af de valg, hun havde foretaget i forbindelse med undertekstningen. Til sidst valgte jeg at lave et fokusgruppeinterview for at finde frem til seernes mening om de valgte undertekster. Dette interview gik ud på, at deltagerne fra fokusgruppen så et afsnit af House M.D. og besvarede en række spørgsmål vedrørende underteksterne. Konklusion Ved hjælp af den førnævnte metode fandt jeg frem til, at begrænsningerne ved undertekstningssituationen er, at mennesker opfatter tale hurtigere, end de er i stand til at læse tekst. Det betyder, at dialogen i et givent tv-program eller film skal reduceres kraftigt for, at seeren skal kunne nå at læse understeksterne. Jeg fandt frem til, at denne reduktion blev brugt omfattende i analysematerialet og at der var tidspunkter, hvor det kunne gøres anderledes. Endvidere er der begrænsninger på, hvor lang tid en given undertekst skal vises på skærmen, for at seeren kan nå at læse den. Dette aspekt bliver beregnet ved hjælp af den såkaldte seks sekunders regel og denne blev hensigtsmæssigt overholdt på nogle tidspunkter i analysematerialet og på andre tidspunkter ikke. Analysen af oversættelsen af de medicinske termer viste, at der var en tendens til at oversætte visse almindelige termer på engelsk til ekspert termer på dansk, hvilket efter min mening ikke er hensigtsmæssigt. Herudover antydede analysen, at undertekstningsmetoden ”pivot translation” blev benyttet til oversættelsen af analysematerialet, hvilket blev bekræftet af interviewet med underteksteren. I forbindelse med det har jeg givet begrundelser for, hvorfor dette ikke er en optimal metode. Alle disse observationer er blevet sammenfattet til sidst og ud fra mine konklusioner har jeg opstillet et sæt retningslinjer for undertekstning inden for den medicinske genre.

EducationsMA in International Business Communication (Intercultural Marketing), (Graduate Programme) Final Thesis
LanguageEnglish
Publication date2011
Number of pages130